UDBYTTE.
381
Birkens Gavntræprocent, der paa Tisvilde-Frederiksværk ei højst
ubetydelig, mangler vi Oplysning fra andre Egne ai Landet,
men i Almindelighed vil den vist næppe overstige Bøgens, selv
om der tages Kosteris og Vognstænger af Udhugningen, og Ho-
vedbenyttelsen giver en Del Kævler.
Birkens Form og Størrelse er til Dels omtalt i det fore-
gaaende. Her skal kun tilføjes, at det absolutte Formtal er c.
0.40 og Grenemassekvotienten 0.15—0.20, saaledes at Træform-
tallet vist kun sjældent naar op over 0.60. Barkprocenten ei loi
ældre Træer omtrent 11 hos Hvidbirk, men 17 hos Voitebiik,
hvis nedre Del kan faa en meget tyk og dybt opreven Bark.
Foruden Højskov af Birk har ogsaa andre Driftsformer nogen
Betydning. Birken taaler ret godt at stævnes, naar de unge Planter
første Gang afhugges i 8 — 10 Aars Alder, men den egner sig dog
bedre til at være Overstander j Melleniskoven. Som Alleetræ bør
man kun, hvor intet andet Løvtræ vil gro, anvende Birk, men i
Lystskove og Parker kan den hvide Stamme, de fine Grene og det
lyse tidligt fremkommende Løv gøre en meget smuk Virkning. Stamme-
formen og Barkens Farve er smukkest hos Hvidbirk, men \ ortebirken
har det mest pyntelige Løv og ofte meget smukt hængende Grene.
Medens Birkeskov i naturhistorisk Henseende har meget
til fælles med Askeskoven, er de to Træarter økonomisk set
yderliggaaende Modsætninger. Birken giver selv under gunstige
Forhold intet stort eller værdifuldt Udbytte; den bør som öltest
kun dyrkes, hvor den kan gøre Gavn for Skovdriften i Alminde-
lighed, eller hvor overhovedet næsten ingen andre Løvtræer vil
trives/ Denne Evne til at danne Bevoksning selv paa meget
mager Jord og under ugunstige klimatiske Forhold giver imid-
lertid Birken stor Værdi for vort Skovbrug, og dens Betydning
vil rimeligvis tiltage, efterhaanden som de lette Sandjorder i
stigende Grad indtages til Skovkultur, samtidig med at vi lærer,
hvor farligt det er at ville dyrke Ask og Rødæl paa de magre
tørvede Moser. En Del af disse sidste Arealer egner sig maaske
til al dyrkes med Græs, men det er dog mere paa Ællens end
paa Birkens Voksesteder, at den moderne Mosekultur skal vinde
Indgang i Skovbruget.
Litteratur. Joh. Helms: Birken paa Tisvilde-Frederiksværk
Distrikt (Tidsskrift for Skovvæsen 1897 B).