ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
o 387 andre Arter, men medens disse har en brun eller rødbrun Keine, der skader Udseendet, er Bævreaspens Ved en ensartet hvid eller gulhvid Masse, i hvilken man næppe øjner Kar eller Marvstraaler. Det er blødt og sejt, og det anvendes i Tændstikfabrikkerne, der næsten udelukkende maa hente deres Træ fra Udlandet. Ogsaa til Saalderande og Sigterande bruges Bævreasp, der i Modsætning til Bøg ikke bliver mørkt med Aarene, naar det skures. Graapoppelens brede Splint kan maaske anvendes paa samme Maade, men hvor denne Træart forekommer almindeligt, som i Sydfyn, bruges A eddet mest til Kornskuffer o. a. Ign. Trætøj. Ogsaa til Redskaber og Værktøj, til Blindtræ i Møbler og Vogne, til Vognfjælle, til Brenise- klodse og Pakkasser, til Træsko og andet Træfodtøj, til Vandbyg- ningstræ og Hustømmer, til Cellulose og sleben Træmasse kan I oppel- træ anvendes, og selv om Poppeldyrkningen udvides betydeligt, vil vi med Lethed kunne sælge alt det virkelig gode, sunde og knastefn Gavntræ, som vi frembringer. Prisen pr. Kbf. (ravntræ, Bævieasp, leveret i Banevogn paa Afsendelsesstedet, kan vist sættes omtrent saaledes: over 16 Tmr. (til Sigter) 100 Øre; 12—16 Tmr. (til lænd- stikker) 50 Øre; 8—12 Tmr. 25 Øre. Poplernes Villighed til at vokse overalt undtagen paa de vaadeste Moser og det magreste Sand er allerede en meget værdifuld Egen- skab, der gør dem anvendelige til Indplantning paa Smaaplettei i Bevoksninger af anden Art. Selv om Grundvandet staar meget højt, som i Kongelunden, udvikler Graapoppelen sig dog smukt. Denne Art og Bævreasp staar sig desuden saa ypperligt mod Vinden, at de bør dyrkes paa mange udsatte Steder, ikke blot i Læbælter, men ogsaa i Bevoksninger der kan afbryde Naaleskovens Ensformighed. Herti] kommer, at disse to Poppelarter kan vokse paa Mor, og Bævreaspen, der danner den sidste Rest, hvor Skoven forsvinder paa Jyllands Heder, kunde vel fortjene at være blandt de første Træarter, der anvendes i de nye Skovanlæg; dens Dyrkning vil ikke, som man undertiden mener, i nogen kendelig Grad forøge Faren tor Angreb af Knækkesyge (Melampsora pinitorqua) paa Fyr; Plantagerne er dog ikke rene for Bævreasp, og en enkelt Busk kan føre Svampen vidt omkring. Sortpoppel og Kanadisk Poppel kan l^ntes som store Stænger, hvilket gør dem meget anvendelige ved Efterbedring i Kulturer, til hvilke Vildlet snart skal have Adgang eller allerede har faaet den. , . , Medens Poplerne breder sig en Del ved Selvsaamng, kultiverer man dem aldrig paa denne Maade, ej heller ved kunstig Saamng og kun sjældent ved Planter komne af Frø; Valget staar i Regelen mel- lem Brug af Stænger, Stikker, Aflæggere og Rodskud; de lo sidste For- meringsmaader passer bedst for Aspegruppen (Bævreasp, Sølvpoppel °g Graapoppel), de to første for Sortpoppelgruppen (Sortpoppel og Kanadisk Poppel). Planter komne af Frø har dog ofte bedre Rod end andre og egner sig altsaa særlig til Brug paa vindudsatte Ste- der. Raklerne samles i Forsommeren, naar Frøet er modent, paa Lagener eller Maatter under saadanne Hunplanter, der staar i Nær- heden af Hanplanter, og behandles dernæst omtrent som Ælmefrø ; Frøet vejres, renses fra Kapslerne og blandes med Sand, hvorefter man saar det paa en velgravet, let, men fugtig Jordbund, trædei 25*