Haandbog I Skovbrug

ANDRE LØVTRÆER. sjældent anvendt Bladenes snehvide Flor vir- 386 Blomster, undertiden tillige paa Grund af Frugternes og Skønhed. Skovabildens blegrøde Blomsterkroner, Hægens Klaser, Rønnens højrøde Bær og Fuglekirsebærtræets lette ker overordentlig smukt mellem de grønne Løvmasser. Slægten Poppel (Populus) har hidtil kun yderst været dyrket i vort Skovbrug; kun i Læbælter har man _______ forskellige Arter, og enkelte Steder er de benyttede ved Efterbedring i Bøgeopvækst, hvor Jorden var bleven sur og græsbunden. Uden for Skoven paa Veje og Hegn har derimod Kanadisk Poppel (P- monilifera Ait.) i Løbet af det 19 de Aarhundrede faaet almindelig Anvendelse, saaledes at Poppelbrænde konkurrerer stærkt med Sko- vens tarvelige Kvas, og hertil kommer i enkelte Egne Sortpoppelen (P. nigra L) og Pyrainidepoppelen (P. pyramidalis Roz.), samt On- tarisk Poppel (P. candicans Ait.) hvis Dyrkning dog mere og mere opgives, da Træarten sygner hen, angreben af Svampe og Insekter. Vildtvoksende, men sjældent dyrkede, i Skoven optræder Bævreasp (P. tremula L.) og Graapoppel (P. canescens Sm.), der undertiden leverer anselige Mængder Gavntræ, men dog overvejende Brænde. Den nærstaaende Sølvpoppel (P. alba L.) dyrkes hist og her. Forbruget af blødt og let Træ til forskellige Anvendelser er i vore Dage steget stærkt, og der var vel Grund til at dyrke de nøj- somme og haardføre Popler i vore Skove*). Alle de nævnte Arter formeres let ad vegetativ Vej, og det er derved muligt at bevare Ejendommeligheder som hurtig eller rank Vækst bedre end gennem Formering ved Frø. Alle Popler er Lystræer med hurtig Vækst i I ngdonimen, ja en Kanadisk Poppel paa c. 90 Aar kan endog inde- holde 1000 Kubikfod. Bævreaspen vokser langsommere end de > Alt for Aarhundredei’ tilbage har man arbejdet paa at fremme Dyrkningen af Popler og Pile her i Landet. Af den Litteratur, som Landhusholdnings- selskabet fremkaldte omkring Aar 1800, er det værdifuldeste E. Viborg: ■ . . Beskrivelse over de . . .vigtigste Aspe- og Pilearter, 1800 (hvori Forteg- nelse over ældre Litteratur) og samme Forf.: Om Pilevaands-Afbarkning og Plantning, 1821. Senere har Hedeselskabet og Husflidsforfattere vir- ket for Pileplantning, og i 1899 er denne Opgave taget op af Piledyrk- ningsselskabet, et Aktieselskab d er bl. a. udfører Forsøgskulturer og vej- leder Piledyrkere. Nyere dansk Litteratur: P. F[eilberg]: Kultur af Baand- pil. . . [1888]. G. Wilhjelm: Om en Konkurrent for det lolland-falsterske Skovbrug (Lolland-Falsters Forstmandsforenings Forhandlinger 1895). A. Oppermann: En stor Poppel (Tidsskrift for Skovvæsen 1897 A). V. Holst: Resultater af en Piledyrkning (smst. 1899 B). Om Bævreasp se L. Wedell smst. 1899 A. C. V. Phytz: Piledyrkning i Danmark (Tids- ski ift for Skovvæsen 1899 A) ; Pilesagen i Begyndelsen af Aar 1900 (smst. 1900 A, og Hedeselskabets Tidsskrift 1900); Piledyrkning i vore Skove (Lolland-I-alsters Forstmandsforenings Forhandlinger 1900). Hovedkilden til den efterfølgende Fremstilling er for Poplernes Vedkommende H. Burck- hardt. Säen und Pflanzen, 6. Auf!., Trier, 1893; for Pilenes Vedkommende J' Krahe- Lehrbuch der rationellen Korbweidenkultur, 4. Auf!., Aachen- 1886, suppleret med trykte og utrykte Meddelelser fra Hr. Ingenieur P- 1 bilberg, en Del Oplysninger om Dyrkning af Graapoppel har vi mod- taget fra Hr. Skovrider J. Helms.