Haandbog I Skovbrug

385 frugttræer. smallere os Marvstraalerne langt mindre end hos Eg. Det smukke Løv, den anselige Størrelse og den høje Levealder gør Iræarten 01- tjent til Anvendelse i Lystskove, medens der ikke er megen Glime til at dvrke den i andre-Skove, da den ikke yder særlig værdifuldt Gavntræ. I Almindelighed synes Kastanien at kunne taale vor Un- ter, men det menes dog, at stærk Kulde i Vinteren 18 /93 skal væi Grunden til, at den er gaaet ud paa Knuthcnborg. Forsøgsvis bør man dyrke den som Lavskov under Eg, Fyr og Lærk paa mager og sandet Jord, da den taaler Stævning godt, samtidig med at den stiller meget beskedne Fordringer til Jordens Indhold af Kalle Navr (Acer campestre L.) forekommer vildtvoksende i Landets sydlige Dele og kan her blive et ret anseligt Træ. I Skoven (hikes den højst som Bestanddel af Lystræernes Undervækst, men den ei et fortrinligt Træ til Hækker, og det fine Løv gør den anvendelig som Parktræ; Dalgas siger, at den som Umlcrlæ >>b®r Jn^e,S. 1 enhver Løvtræplantning i Hedeegnene«. Veddet er rødliBt me 1 » ner ellers Æretræ og har omtrent samme Anvendelse; Skemagel e betaler det særdeles godt. Frembringelse af Planter udføres saa- ledes, som omtalt ved Ask og Ahorn. . Paa Halvøen, (len fynske Øgruppe og Sej erø optræder Krist- tornen vildtvoksende som en stor Busk eller et lille liæ. Jedde er haardt og godt til Drejerbrug, men større Værdi har dog det smukke stedsegrønne Løv, især naar det er isprængt med røde Bær. Ranke, træformede, rigt frugtbærende Kristtorn gør en yppeih« ning i Løvskoven baade om Efteraaret og om Vinteren. Kprnp En Række Træarter, der tilhører Stenfrugtfamihen og Kerne- frugtfaniilien, forekommer vildtvoksende i vore Skove men dyrkes sjældent her, hvorimod flere Arter af Slægten Røn, der er stæikt repræsenteret paa Bornholm, anvendes som Alleetræer læie (/ rus communis L.) og Abild (P. Malus L.) har mege tungt haardt og fint Ved, (1er betales særdeles højt. Ogsaa forskellige Arter So Z>us har værdifuldt Ved af lignende Beskaffenhed, og vor almindelige Røn (Sorims aueuparia L.), hvis Ved dog er noget mindre hamd og værdifuldt end de .andre Arters, var der maaske Grund til at dvrke som Forkultur paa morklædte Arealer, hvor den t, ves f >i- trinlwt ligesom den i Hedekrattene viser en overordentlig Levedjo ti«hed’ Fuglekirsebær (Cerasus avium L.), der vokser me^et hurtigt og saar sig villigt i mange Egne har et smuktt og væl c , 1 Ved, saa at den vel kan fortjene at dyrkes som ^ræ. D« nod er Hæg eb ær (Cerasus Padus DC.) et mindre Træ, hvis Ved ei blødt let og lidet værdifuldt; til Gengæld er Iræarten meget skygge- taalende den har en stor Reproduktionsevne og kan vokse saavel paa Sand som paa sid og moseagtig Jord, hvilke Egenskabei gør den særdeles anvendelig som Undervækst under Eg og Ask Alle disse Arter plantes, hvis man ikke som for nogles Vedkommende kan anvende Stikker og Aflæggere. Til et l und Kerner af lære „ Abild bør man bruge 18-20 □ Al Frøbed, medens mai ta saa Frøel af Kirsebær, Hæg og Røn 2-3 Gange saa tæt efter at have »syltet« det, saaledes som omtalt ved Ask. ' I Lystskove og Parker fortjener alle (le ovennævnte Arter af FrugttrÆgruppen at anvendes paa Grund af deres ualmindelig smukke 25