Haandbog I Skovbrug

384 andre løvtræer. Barkbillen Scolytiis Geoffroyi, ligesom flere Arter Poluporus optræder paa Ælm. J Linden (lilia parvifolia Ehrh.) forekommer vildtvoksende i *’ c -g ne af Landet paa højst forskellige Voksesteder, medens den nærstaaende T. grandifolia Ehrh. kun er fundet vild et enkelt Sted, men plantes almindeligt i Alleer, hvilket ogsaa er Tilfældet med den in ørte 1. intermedia DC. Linden dyrkes næsten aldrig i vore ■ 'øve. men fortjente vistnok at blive det, thi den er et Skyggetræ, < ei egnei sig ypperligt til at dække Bunden under Eg, taaler godt f inæ'nes’ skyder stærkt fra Rødderne og giver i Højskoven værdi- u dt Gavntræ. Veddet er meget blødt, let, hvidt, svinder og kaster sig kun lidet og anvendes af Snedkere, Drejere, Billedskærere, In- s iumentma.gere m. fl. Træhaandværkere, som betaler rene, sunde Kævler højt. Inderbarken anvendes til Bast. Planter faar man enten af Frø, hvis Spireevne sædvanlig er stor, og hvoraf der an- vendes et Pund til 8—10 □ AJ. Bed, eller af Rodskud, Aflæggere og k ikker. Frø og Planter behandles saaledes som omtalt ved Ask. . parvtfoha vokser ikke saa hurtigt som de andre Lindearter og nar mørkere, mindre, noget blaalige Blade, men blomstrer rigeligere og ør derfor plantes, hvor man lægger Vægt paa Biavl. Det fine V’. >.?■ sniukke Blomster, den store Levedygtighed, den store Re- pi o< u itionsevne og den fine Forgrening gør Lindene fortjente til en 'Tn'”611116 * Lystskov og Parker, medens de som Vejtræer og AHeetræer kun bør anvendes, hvor Forholdene er nogenlunde gunstige, da de fine Blade let tager Skade af Sol og Blæst I øvrigt viser Lindens Optræden i de jydske Hedekrat, at det mere er Løvets Udseende end Træartens Sundhed, der paavirkes af Vejrliget. Sammen med Ælm og Lind hører Hestekastanie (Æsculas ippocastanum L.), der er indført fra Asien, til vore hyppigst plan- , e Aleetræer- j * 1 Skoven dyrkes den kun af Hensyn til Vildtet, IpÏ- S ft r St01 Pris paa dens FruSter- Veddet er hvidt, blødt og til’ Ott<\.er stammen snoet og tveget, men retvoksede Stykker be- ■ es got , da (]e anvendes paa lignende Maade som Lind. Frøet .’C Y™ onilrent sora Agern og spirer villigt. Som fritstaaende <> p|11 ortJener Hestekastanien at anvendes en Del, da baade Løv °?. lomster, hvor Læforhold og Jordbund tilsteder en frodig Ud- vikling, besidder stor Skønhed. . ; ir '\Cn æg'e Kastanie (Castanea vulgaris Lam.) er ligeledes et n< oi sydlandsk Træ, der især fra v. Langens Tid hist og her im es i vore Skove, hvor det trives ret godt, ja endog kan formere ' „ Ve , e ysaaning. Veddet ligner Egens, men er lettere, blødere ° Under sklftende Fugtighedsforhold mindre varigt; Splinten er j c , I<^1' eanipestris der er indfort af Romerne og trives godt smiil/"8 meU sJældent bærer spiredygtigt Frø og ikke har saa se (i ø ' leile^ySn*n8 som U. montana. Om AHeetræer og Vejplantning I inHÅn mET FASLEM: Die Bepflanzung von Chausseen ... mit Waldbäumen, London 1889‘ J- Brown: The folester, 6- ed-, by J. Nxsbet, til Anl-Åo- r <■ aP’ 4 °g 12’ Om LæPlantning se E. Dalgas: Anvisning selskabet T-im * * *raïantninger’ 5- °pIag’ Aarhus> 1894. P. Borch i Hede- selskabets 1 idsskrift 1900.