Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
andre løvtræer.
Barkbillen Scolytiis Geoffroyi, ligesom flere Arter Poluporus optræder
paa Ælm. J
Linden (lilia parvifolia Ehrh.) forekommer vildtvoksende i
*’ c -g ne af Landet paa højst forskellige Voksesteder, medens den
nærstaaende T. grandifolia Ehrh. kun er fundet vild et enkelt Sted,
men plantes almindeligt i Alleer, hvilket ogsaa er Tilfældet med den
in ørte 1. intermedia DC. Linden dyrkes næsten aldrig i vore
■ 'øve. men fortjente vistnok at blive det, thi den er et Skyggetræ,
< ei egnei sig ypperligt til at dække Bunden under Eg, taaler godt
f inæ'nes’ skyder stærkt fra Rødderne og giver i Højskoven værdi-
u dt Gavntræ. Veddet er meget blødt, let, hvidt, svinder og kaster
sig kun lidet og anvendes af Snedkere, Drejere, Billedskærere, In-
s iumentma.gere m. fl. Træhaandværkere, som betaler rene, sunde
Kævler højt. Inderbarken anvendes til Bast. Planter faar man
enten af Frø, hvis Spireevne sædvanlig er stor, og hvoraf der an-
vendes et Pund til 8—10 □ AJ. Bed, eller af Rodskud, Aflæggere
og k ikker. Frø og Planter behandles saaledes som omtalt ved Ask.
. parvtfoha vokser ikke saa hurtigt som de andre Lindearter og
nar mørkere, mindre, noget blaalige Blade, men blomstrer rigeligere
og ør derfor plantes, hvor man lægger Vægt paa Biavl. Det fine
V’. >.?■ sniukke Blomster, den store Levedygtighed, den store Re-
pi o< u itionsevne og den fine Forgrening gør Lindene fortjente til en
'Tn'”611116 * Lystskov og Parker, medens de som Vejtræer
og AHeetræer kun bør anvendes, hvor Forholdene er nogenlunde
gunstige, da de fine Blade let tager Skade af Sol og Blæst I øvrigt
viser Lindens Optræden i de jydske Hedekrat, at det mere er Løvets
Udseende end Træartens Sundhed, der paavirkes af Vejrliget.
Sammen med Ælm og Lind hører Hestekastanie (Æsculas
ippocastanum L.), der er indført fra Asien, til vore hyppigst plan-
, e Aleetræer- j * 1 Skoven dyrkes den kun af Hensyn til Vildtet,
IpÏ- S ft r St01 Pris paa dens FruSter- Veddet er hvidt, blødt og
til’ Ott<\.er stammen snoet og tveget, men retvoksede Stykker be-
■ es got , da (]e anvendes paa lignende Maade som Lind. Frøet
.’C Y™ onilrent sora Agern og spirer villigt. Som fritstaaende
<> p|11 ortJener Hestekastanien at anvendes en Del, da baade Løv
°?. lomster, hvor Læforhold og Jordbund tilsteder en frodig Ud-
vikling, besidder stor Skønhed. .
; ir '\Cn æg'e Kastanie (Castanea vulgaris Lam.) er ligeledes et
n< oi sydlandsk Træ, der især fra v. Langens Tid hist og her
im es i vore Skove, hvor det trives ret godt, ja endog kan formere
' „ Ve , e ysaaning. Veddet ligner Egens, men er lettere, blødere
° Under sklftende Fugtighedsforhold mindre varigt; Splinten er
j c , I<^1' eanipestris der er indfort af Romerne og trives godt
smiil/"8 meU sJældent bærer spiredygtigt Frø og ikke har saa
se (i ø ' leile^ySn*n8 som U. montana. Om AHeetræer og Vejplantning
I inHÅn mET FASLEM: Die Bepflanzung von Chausseen ... mit Waldbäumen,
London 1889‘ J- Brown: The folester, 6- ed-, by J. Nxsbet,
til Anl-Åo- r <■ aP’ 4 °g 12’ Om LæPlantning se E. Dalgas: Anvisning
selskabet T-im * * *raïantninger’ 5- °pIag’ Aarhus> 1894. P. Borch i Hede-
selskabets 1 idsskrift 1900.