Haandbog I Skovbrug

ÆLM. 383 kultiveres Ælmen kun ved Plantning; i Lavskov kan Nedlægning dog godt anvendes. Frøet modnes sædvanlig i Slutningen af Juni og bevarer kun kort Spireevnen, der er ringe og mindst naai I‘ rø- bæringen er rigest; allerede ved at opbevares til om Efteraaret tabei Ælmefrø sig kendeligt, og man bør derfor saa det straks, hvoi ved det sædvanlig giver fuldt udviklede Planter samme Aar, medens deres Udvikling hemmes kendeligt, hvis man opsætter Saaningen blot i 14 Dage. Frøet plukkes i tørt Vejr af Træerne eller fejes op under disse; man maa omhyggeligt vejre det nogle limer og vogte det for Væde, da Spireevnen ellers hurtigt gaar tabt. 1 Pund indeholdet c. 40 000 Frø, inden det er tørret; ved at føle med Fingrene kan man let og hurtigt bedømme, om det enkelte Frø er goldt, eller det inde- holder en fuldt udviklet Kerne ; ja, man kan endog sortere det paa denne Maade. Hvor tæt man bør saa, retter sig efter Spireevnen, men sædvanlig bør Bedet dækkes fuldstændigt med Frø; 40—80 Al. lil et Pund er vist passende. Selv om det skulde komme meget tæt op. tager Planterne ingen Skade, da Artens Spredningsevne er stor; paa den anden Side vil en tæt Saaning med meget daarligt Frø ofle aldeles ingen Plan- ter give, fordi de raad- nende Frø kan øde- lægge de sunde. Man dækker ganske let med Kompostjord og holder Bedet fugtigt ved at vande det og dække det stærkt, indtil Plan- terne kommer op, hvor- efter man lægger Dæk- risene o]) paa Lægter Fig. 121. a Frø af Ulmus montana, b Fro af campestris, c Frø af U. effusa. lil Dels efter Hem- pel u. Wilhelm. Naturlig Størrelse. og til sidst stikker dem i Jorden langs Bedets Sydside. Planterne, der allerede det første Aar kan opnaa en Størrelse af 10—12 Tmr., behandles saaledes som omtalt ved Ask (S. 342). Alleetræer formes ved Beskæring, der dog kun bør ramme Sidegrene, medens Topskuddet lades urørt; ved Udplantningen maa Træet beholde sin oprindelige Stilling mod Himmelhjørnerne. Udhugningen bør vel føres omtrent som i Ahorn- bevoksninger. Friske Saar efter afskaarne Grene giver et stærkt Saftflod, men Træarten taaler dog godt at stævnes. Løvrige Kviste er et ypperligt Foder til Kreaturer og Vildt. Som fntstaaende Park- træ fortjener Ælmen i høj Grad at anvendes, (la den kan leve længe, blive meget stor og udvikle en fmtbygget Krone med lange, noget hængende Grene*). Alleetræer angribes af Cossus Æsculi og a *) Om Ælmearterne og deres Dyrkning se bl. a. Brown, Burckhardt, Hem- pel u. Wilhelm, citerede S. 360 og 263. Kienitz i Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen 1882, S. 37; jfr. Forstliche Blätter 1883 S. 105. F. Holl i Centralblatt für das gesammte Forstwesen 1897, S. 423 (en fortrinlig Fremstilling). De berømte Ælme i Storbritannien er dels U. montana (især