Haandbog I Skovbrug

389 PILE. charias og S. popiilnea, den sidste især paa Bævreasp), Glassværme! e (Sesia apiformis) og fremfor alt af Rødortnen (Cossus ligiiipei da), ogsaa forskellige Arter Polypoms og Rustsvampe gør kendelig Skade paa Pop- lerne. Nogen høj Levealder faar disse Træarter sjældent, og kun den anselige Størrelse, <le kan opnaa, giver dem nogen særlig Værdi som Parktræer, ud over den at danne en Forkultur for smukkere Altei, dog kan Graapoppelens og Sølvpoppelens hvidfiltede Blade gøre en smuk Virkning, og (let samme gælder om Bævreaspens Løv, naar det undtagelsesvis om Efteraaret bliver rødt. Som Vejtræer anven- des de alt for meget; deres blinkende Løv kaster et ubehageligt flimrende Lys over Vejbanen, de gør et kedeligt Indtryk, naar de an- vendes paa lange Strækninger, og deres Rødder tager megen Næring af de tilstødende Marker* **)). Denne sidste Indvending rammer ogsaa Hegnsplantningerne. . , , , . . Hvor Popler ønskes udryddede, bør man fælde dem med løj Stub, afbarke denne og slaa Rodskuddene de følgende Somre, saa snart de kommer frem. Naar dette gentages, vil de unge Skud blive svage og dræbes af Vinterkulden. Paa Brændetræer at barker man hele Stammen og lader Træet staa, til det gaar tid. . Endnu sjældnere end Poplerne dyrkes de store træagtige •) i c (Salix) i vore Skove, medens flere Arter, især Hvidpil (S. alba LJ, Plantes langs Veje og Hegn, og en enkelt, Seljepil (S. Caprea L ), optræder almindeligt selvsaaet i vore Løvtrækulturer, særlig i BØge- f'oryngelserne. Begge Arter fortjente hist og her (jfr. S. a dyrkes ligesom Poplerne, hvilke de ligner som Skovtræer og i ved- dets Egenskaber; Seljepilen har forholdsvis tungt, rødligt ved, (lei egner sig godt til Snedkerarbejde. Hvidpil <>g flere andre Artei Varieteter med fine, smalle eller store, glinsende Blade eller med stærkt farvet Bark, undertiden tillige hængende Grene, har en ikte ringe Betydning for Landskabets Skønhed og fortjener at plantes i Nærheden af stillestaaende eller rindende Vand. Hvidpilen gør som Hegnstræ mindre Skade paa Markerne end Kanadisk Poppel, og dens Ved er niere varigt; men Udbyttet er mindre, og <le Heste i ne er for vege lil at egne sig godt som Lætræer. det Fortrin, at Kvæg og Raavildt ikke æder deres nieringen udføres som omtalt ved Poplerne. Paa Grænsen mellem Skovbrug og Havebrug af Pile til Kurvevidjer og Baand, i mange Henseender en ejen- dommelig Form for Trædyrkning. Jorden maa bearbejd s . , helst reolgraves i 3 Fods Dybde, og renholdes omhygge » samt hohles i høj Gødningskraft ved rigelig Paaførsel af Kompost mellem Planterne. Medens Pilene i Naturen formerer sig ved Frø og ved Allæggere, anvender man i kunstige Anlæg med Baandpil og Kurvepil altid Stikker, og disse vælges ikke blot af bestemte Aitei, men ligesom ved Frugttræer af »Sorter«, der ikke forekommer i Na- turen, men er kunstigt tiltrukne Former, til Dels Bastarder, der maa eller Purpurpilene har bitre Skud. For- staar Dyrkningen *) C. Christensen (Hørsholm): Landevejs-Poplerne contra Jordbruget eller Frederiksborg Amtsraad contra Kammerraad Christensen, 1891. **) En Del af Kurvepilene og Baandpilene er dog af Naturen høje Træer, men dyrkes altid som Stævningsskov.