Haandbog I Skovbrug

oau ANDRE LØVTRÆER. hentes Ira ældre Anlæg og udtages af sagkyndige Piledyrkere. Me- dens den Vedmøsse, der staar i Pilebevoksningerne, ikke er stor, og Omdriften kun er 1—4 Aar, kan det aarlige Vedudbytte være meget anseligt, og det samme gælder trods de store Arbejdsudgifter om Pengeudbyttet, der endog angives at kunne blive over 150 Kr. netto pr. Id. Land, et Tal der dog endnu langtfra er naaet for større samlede Plantager her i Landet. Paa den anden Side vil en g<><l Pilekultur næppe kunne anlægges for under 500 Kr. pr. Td. Land, og det er kun smaa Arealer, 1/2 eller højst 1 Kvadratmil, der be- høves for at levere, hvad vi kan forbruge her i Landet, hvor Pro- duktion til Eksport vil vanskeliggøres ved, at vi har knap og temme- lig dyr Arbejdskraft, medens Væksten næppe kan maale sig med, hvad man træffer i noget varmere Lande. Aabredder, der nu og da oversvømmes, hører til de bedste Pilejorder, men her i Landet er de overvejende indtagne til Eng, og vi bør da enten vælge almindelig gode friske og muldede, ikke stive eller vaade Agerjorder eller Engjorder uden for Skoven eller muldede Lavninger i denne, hvor tilstrømmende Overfladevand kan tilføre Gødning og Muld uden at gøre Jorden sur; ogsaa muldet Lørv kan bære gode Pilebevoksninger, naar den dækkes med Sand. De Heste dyrkede Pile er komne fra sydlige Lavlandes lune Flod- dale, og vi maa ikke byde dem et Voksested med stærk Nattefrost, men saa vidt muligt Læ og Sydsol, ligesom vi bør vælge de mest haardføre Sorter, særlig saadanne hvis Skud kan naa at blive fuld- stændig forveddede i vort fugtige Efteraar; man bør foretrække faa gode kurante Sorter for en Blanding af mange Arter. I Regelen bør man kun dyrke Baandpile (S. viminalis L.) og de noget nøj- sommere Mandelpile (S. amygdalina L.) ; Purpurpilene (S. purpurea L.) giver mindre Udbytte, men er særdeles nøjsomme, kan vokse paa lørv og staar sig i Modsætning til Mandelpil godt mod Natte- frost. Paa lette, sandede Jorder, f. Eks. i Hedeplanteskoler, har man med Fordel dyrket den hurtigvoksende Kaspisk Pil (S. daphno- ides Willd.) til Læ, men den giver grove tykke Baand, og Barken faar ved Tørring en styg gærbrun Farve. Baandpil leverer mest grove Varer, der ikke egner sig til at af barkes; Mandelpil har mere almindelig Anvendelse, medens Bastarden S. purpurea + viminalis giver smukke hvide Varer, der tilmed spalter godt. Forud for Pilekulturen tager man gerne en Afgrøde af Rod- frugter eller andre Landbrugsplanter, hvorved Jorden skørnes og renses; om fornødent kan man tillige gøde og dræne Arealet samt rense det for Sten. Plantningen udføres i det tidlige Foraar; de bedste Stikker faar man ved at klippe kraftige 1 Aar gamle Skud, (iei tages i det tidligste Foraar, over med en skarp Grenesaks. længden bør ikke være under 1 Fod, paa Tørv og paa tørt Sand noget større. Stikkerne opbevares i el køligt Rum, f. Eks. et Ishus, eler i koldt Vand; hvis de skal forsendes, bundter man dem i Hun- <ic(ci og pakker dem med Hø i en firkantet Kurv. . standen mellem Rækkerne, der snores af, bør være 16—20 1,11 >°g Stikkerne sættes i Rækken med 4-6 Tmrs. Mellemrum. >en tætte Plantning, c. 100 000 pr. Td. Land, giver slanke værdi- fulde Vidjer, holder Insekter og Ukrudt nede og forbedrer Jorden