Haandbog I Skovbrug

392 andre løvtræer. Den første Høst af Kurvevidjer giver intet stort eller værdifuldt Ud- Y^s^ær’ngen bevirker, at der allerede 2 det Aar kommer gode vidjer, gennemsnitlig omtrent 5 paa hver Plante. Det aailige Udbytte i Centner pr. Td. Land var efter Forsøg at Kbahe gennemsnitlig for 6 forskellige Jordarter: S. viminalis 185, • ("uygdalina 160, 5. purpurea + viminalis 150, S. purpurea 135, rasp tea 100, men paa den bedsle Jord gav S. viminalis mere end < °t dobbelte Udbytte. 1 Kbf. grønne Vidjer med Bark vejede 47 1 und, hvoraf c. Halvdelen var Bark; 1 Kbf. tørre afbarkede Vidjer A ejede 27 Pund. If. p. Feilberg svinder Baandkæppe 2/„ af Vægten ved at afbarkes og tørres. Undertiden ønsker man udelukkende at frembringe Baandkæppe. Alan anvender da S. viminalis, S. undulata eller Bastarder af S. Ca- P'ea o. fl. Arter, planter paa 12X20Tmr., afskærer det første Aars ■ kud og faar efter 2—3 Aars Forløb gode slanke Baandkæppe. Mere end 10—20 Aar vil Anlæget næppe kunne vedblive at give et værdifuldt Udbytte; Planterne sygner hen, og Kulturen maa gentages. Længst holder sig omhyggeligt udførte Anlæg paa let, ikke alt for frugtbar, endsige tørvet Bund. De buskagtige Purpur- pi e varer længere end Mandelpilene, men mest forgængelige er Baandpilene. I mere end hundrede Aar har man gjort Forsøg med Ind- tørelse af fremmede Løvtræer, der delvis skulde afløse vore egne, men kun en enkelt Art, Hvidællen, der allerede fandtes i vore Aabolande, har faaet almindelig Udbredelse i Skovene, medens Pile og Popler paa andre Steder er bievne meget anvendte. Mange For- søg liai været frugtesløse, fordi man ikke har Oplysning om Freni- gangsnuiadcH og Resultatet; andre har lært os, at vedkommende Art ikke fortjente at faa Borgerret i vore Skove. Man maa forlange, al Iræarten overgaar de Arter, som den skal afløse, paa et eller flere a tølgende Omraader: Nøjsomhed, Haardførlied, Vækstens Hastighed, ræets Form og Størrelse, Veddets Styrke, Varighed, Skønhed eller Tfi ° værdifulde Egenskaber. Vi kan næppe vente at linde nogen tvØSel {°’ VOr Bøg’ og de fremmede Ege; (0- rubra L., Q. coccinea angenh. o. 11.) der af og til dyrkes, besidder næppe andre For- c1“ .len^ æstetiske fremfor vore egne Arter; den smukke Frynseeg (Q- ^erris L.) har langt ringere Ved end Stilkegen og Vinteregen, saa at den ikke bør dyrkes for Udbyttets Skyld; derimod er det 11111 ,gt, at denne og andre Arter fuldt saa godt som vore Ege kan '>°2'SC JJaa V01t magle Sand> men n°get sikkert vides dog ikke paa < e e tmraade. Maaske kan vi fra Amerika faa en Ask, der vokser 1 ^C\e Pll^escens Lamk.)*'), eller kan trives paa lettere Jord vor 1 n c^el Paa mere vaade Moser (F. sambueifolia Lamk.) end (>i • s . en sydeuropæiske Æ1 fA. cordifolia Ten.) synes at vokse < . Forstliche Flora von Deutschland und Oesterreich, 2. < ’’ eipzlg 1887> s- 669. Derimod fremhæver H. Mayr (Die Waldungen s] . 01t amei>l'a, München, 1890, S. 169) dens langsomme Vækst. Maa- cana&L af.tle to forfattere forvekslet F. pubescens Lamk. og F. ameri- ’’ ‘a C eres Beskrive]ser af sidstnævnte Art heller ikke stemme