Haandbog I Skovbrug

FORSØG MED FREMMEDE LØVTRÆER. 393 meget hurtigt og at staa sig bedre mod Svampeangreb end ællen* **)). Af de amerikanske Birke har B. lutea Michx. og B. L. vistnok bedre Ved end vore to Arter, som de maaske ogsaa gaar i Vækstens Hastighed. ves paa passende Steder, Rød- lenta over- — ' " ■ Alle disse Arter fortjener altsaa at prø- ■ S.-, saaledes at man først og fremmest sikrer sig, at Frøet er ægte, og dernæst anlægger smaa samlede Bevoks- ninger, som fredes og hvis Udviklingsgang gøres til Genstand for Iagttagelser, (1er optegnes i en af Skovdistriktets Bøger. Flere indførte Løvtræer, hvis Ved har en anselig Værdi, Ran vel trives bos os og opnaa en betydelig Størrelse, men det ei tvivl- somt, om de især som spæde taaler vort Klima saa godt, at de bøl dyrkes i større Udstrækning. Hertil hører Platanerne, af hvilke den amerikanske Art (Platanus occidentalis L.) er mest haardfør, Valnød (Jugions regia L.) livis brune eller graabrune Ved er velbekendt •som »Nøddetræ«, Weichseltræ (Cerasus Mahaleb Mill.) hvis vel- lugtende Bark giver de slanke Skud en særlig Værdi til Stokke og Piberør, og Guldregn (Cylisus Laburnum L.) hvis Kerneved liai en dybt brun eller grønbrun Farve. Endelig maa hertil regnes Ro- binie (Robinia Pseudacacia L.), af hvis Dyrkning man for hundrede Aar siden ventede sig overordentlig meget. Paa Sandjorder i Lande med ct varmt og tørt Klima, f. Eks. paa den ungarske Slette, tiives Robinien ogsaa ypperligt og giver et anseligt Udbytte; som andie Bælgplanter kan den samle Kvælstof (S. 132). Veddet er gulbrunt, haardt, elastisk og varigt, if. Willkomm giftigt. Træarten taaler godt at stævnes, skyder stærkt fra Rødderne og formerer sig. hvor den overfyges af Sand, ved naturlige Aflæggere; i Lavskoven bliver Skuddene stærkt tornede, hvilket kan være en Hindring ved Skov- ningen. Paa vore stive Lerjorder er Væksten maadelig, og Blæsten afbryder her ofte Grenene, men det er ikke bevist, at Bobinien van- trives paa de varme tørre Sydhælder af vore Sandjorder, h\oi \i næsten udelukkende har dyrket Naaletræer. Paa det mest kalkfat- tige Sand vil Robinien dog næppe blive andet end en Busk, da den behøver anselige Mængder Kalk til sin Veddannelse__). Deiimot synes den nordamerikanske Cerasus serotina Ehrh. (Virginsk Hæg) at kunne tage til Takke selv med vore magreste af Solen forbrændte Sydhælder. „ En Række Løvtræer, der enten ikke kan vokse hos os, eller som i hvert Fald kun undtagelsesvis dyrkes i vore Skove, yder værdi- fuldt Gavntræ, som indføres og forbruges her i Landet, hvor »let for en Del konkurrerer med vore danske Varer. il denne Gruppe hører allerede de amerikanske Ege, hvoraf vi indfører me- get smukke knastefri og retvoksede Savvarer, som dog næppe i Styrke og Holdbarhed kan maale sig med dansk Eg. Fremdeles faar vi fra Nordamerika ypperligt Ask, især som Skafter; vort For- brug af Nøddetræ (Blokke, Planker, Tykkelser, Fineer) Hækkes dels *) E. Rostrup i Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, Side 192. **) Om Udbyttet af ungarske Robinieskove se Zeitschrift für Forst- und Jagd- wesen 1899 April; G. Hempel u. K. Wilhelm: Die Bäume und Sträucher des Waldes, III, Wien, S. 105. Om Angreb af Skjoldlus se Centralblatt für das gesammte Forstwesen 1895, S. 86.