395
TOLVTE KAPITEL
RØDGRAN
Blandt de fremmede Træarter, der er indførte i vort Skov-
brug, har Rødgranen (Picea excelsa Link.) faaet den største Ud-
bredelse, saaledes at den ved Udgangen af det 19 de Aarhundrede
rimeligvis dækker 10 Kvadratmile af Danmarks Skovgrund,
uagtet Granens naturlige Voksekres falder langt uden tor Giæn-
serne af vort Land. I Skandinavien naar Træarten mod Nord
til 65—70°, i Rusland mødes den mod Øst med sin nære Slægt-
ning Picea obovata Ledeb., der af nogle Botanikere opfattes som
en Varietet af P. excelsa; Sydgrænsen gaar fra Serbien over
Norditalien og Sydfrankrig, hvorfra Vestgrænsen gaar gennem
Midtfrankrig og Vogeserne til de mellemtyske Bjærge. Sydvest-
norge de britiske Øer, Danmark og en stor Del af det nord-
tyske Lavland ligger uden for Rødgranens naturlige Voksekres.
Mod Nord og Øst findes Granskoven i Lavlandet, ved Kyster
og i Lavbjærge, medens den i det sydligere Mellemeuropa gaar
langt højere op paa Bjærgene end Fyrreskoven; baade vandret
og lodret Udbredelse er saaledes meget anselig. Rødgranen er
en meget formrig Art, hvis forskellige Racer næppe alle har
samme Egenskaber.
Vore Nabolande mod Nord, Øst og Syd indeholder uhyre Mæng-
der Rødgran; i Norge, Sydtyskland, Mellemtyskland, Schweiz, Østei-
'-ig-Ungarn og Dele af det vestlige Rusland er den uden Samme -
ligning det vigtigste Skovtræ, almindelig anvendt saavel til Gavnbruo
soin til Brændsel. non j
Her i Landet har allerede Joh. Ulrich Røhl c. 1730 ved
Tisvilde tilkultiveret Smaastrækninger med Rødgran, samtidig
med at den blev plantet i Haver og Alleer ; men i større Maale-
stok er den dog først 1763-1770 blevet anvendt af J G. v.
Langen ved Skovkulturer i det nordøstlige Sjælland. Allerede
i Slutningen af det 16de Aarhundrede har Henrik Rantzau
dyrket Rødgran i Holsten, og noget tidligere var Træarten ind-
ført til England. At den ikke findes vildtvoksende i Danmark,
skyldes maaske liere sammenstødende Forhold. Dels er den
vistnok kommet sent, senere end Bøgen, til Sydsverrig, dels er
vor Vinter maaske saa mild, at Træarten ikke faar den for-