ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
395 TOLVTE KAPITEL RØDGRAN Blandt de fremmede Træarter, der er indførte i vort Skov- brug, har Rødgranen (Picea excelsa Link.) faaet den største Ud- bredelse, saaledes at den ved Udgangen af det 19 de Aarhundrede rimeligvis dækker 10 Kvadratmile af Danmarks Skovgrund, uagtet Granens naturlige Voksekres falder langt uden tor Giæn- serne af vort Land. I Skandinavien naar Træarten mod Nord til 65—70°, i Rusland mødes den mod Øst med sin nære Slægt- ning Picea obovata Ledeb., der af nogle Botanikere opfattes som en Varietet af P. excelsa; Sydgrænsen gaar fra Serbien over Norditalien og Sydfrankrig, hvorfra Vestgrænsen gaar gennem Midtfrankrig og Vogeserne til de mellemtyske Bjærge. Sydvest- norge de britiske Øer, Danmark og en stor Del af det nord- tyske Lavland ligger uden for Rødgranens naturlige Voksekres. Mod Nord og Øst findes Granskoven i Lavlandet, ved Kyster og i Lavbjærge, medens den i det sydligere Mellemeuropa gaar langt højere op paa Bjærgene end Fyrreskoven; baade vandret og lodret Udbredelse er saaledes meget anselig. Rødgranen er en meget formrig Art, hvis forskellige Racer næppe alle har samme Egenskaber. Vore Nabolande mod Nord, Øst og Syd indeholder uhyre Mæng- der Rødgran; i Norge, Sydtyskland, Mellemtyskland, Schweiz, Østei- '-ig-Ungarn og Dele af det vestlige Rusland er den uden Samme - ligning det vigtigste Skovtræ, almindelig anvendt saavel til Gavnbruo soin til Brændsel. non j Her i Landet har allerede Joh. Ulrich Røhl c. 1730 ved Tisvilde tilkultiveret Smaastrækninger med Rødgran, samtidig med at den blev plantet i Haver og Alleer ; men i større Maale- stok er den dog først 1763-1770 blevet anvendt af J G. v. Langen ved Skovkulturer i det nordøstlige Sjælland. Allerede i Slutningen af det 16de Aarhundrede har Henrik Rantzau dyrket Rødgran i Holsten, og noget tidligere var Træarten ind- ført til England. At den ikke findes vildtvoksende i Danmark, skyldes maaske liere sammenstødende Forhold. Dels er den vistnok kommet sent, senere end Bøgen, til Sydsverrig, dels er vor Vinter maaske saa mild, at Træarten ikke faar den for-