Haandbog I Skovbrug

RØDGRAN. nødne Hviletid*). Vist er det, at Rødgranen vokser lige saa hurtigt hos os som i vore Nabolande, men at den langtfra er saa sund og levedygtig som i sin Hjemstavn. Medens det længe var den almindelige Antagelse, at Rødgranen aldrig havde været vildtvoksende i det nuværende Danmark, har N. Hartz nylig paavist den i Jordlag fra Tidsrummet før den sidste store Istid; lignende Fund haves fra England og Nordtyskland; og det er vel muligt, at Jens Bang, Skovrider paa Alheden, har Ret, naar han siger, at »i mangfoldige Tørvemoser opgraves jæuiligen ej alene svære Rødder, men endog hele store Stam- mer af Ege, Fyrrer og Graner.« Rødgranens Forhold til Dan- mark er endnu langtfra tilstrækkelig oplyst**). Den store Udbredelse i Danmark, som Rødgranen har faaet, er Virkningen af en Række forskellige Forhold ved Træarten og ved vort Skovbrug. Oprindelig er den vel indført, fordi vi trængte til dens Ved, og fordi »Pengene gik ud af Landet«, naar man skulde indføre Naaletræ; hertil kom, at Rødgranen let lod sig kultivere paa skovblottet Grund, og at de unge Gran- skove tidlig gav et værdifuldt Udbytte. I Langens Plantager var der mere af Rødgran end af alle andre Naaletræer tilsam- men, medens Forordningen af 18 de April 1781 mærkelig nok aldeles ikke nævner Gran, men vel Fyr og Lærk, blandt de fremmede Træarter, der bør dyrkes i Statsskovene. I den føl- gende Tid er Rødgranen dog kultiveret i stor Udstrækning, og dens Udbredelse er begunstiget ved, at Skovfyrren ofte van- trivedes, ja paa store Strækninger gik fuldstændig ud. Gennem *) Jfr. A. Niemann: Forststatistik der dänischen Staten, Altona, 1809, S. 595. J- Brown: The forester, 6. ed., London, 1894, I, S. 329. M. Willkomm: Forstliche Flora, 2. Aufl., Leipzig, 1887, S. 92. G. Andersson: Svenska växtvärldens historia, Stockholm, 1896; Glöersen i Norsk Forstforenings Aarbog for 1884 og 1885. ) N. Hartz. Diatoméjord-Aflejringerne, S. 2!) (Danmarks geologiske Under- søgelse II R., 9. Bd. 1899). C. P. Laurop: Om Opelskning af Birketræer, oyers. af .1. Bang, Viborg, 1821, Fortale; B. har utvivlsomt kunnet kende Gran fra Fyr, og han har i hvert Fald senere beskæftiget sig meget med at undersøge Skovlevninger i Moserne (jfr. Erslew: Forfatterlexikon, og . Steensthup: Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnes- dam- og Lillemose, 1842, S. 86 Anm.). Om herhen horende Forhold se og- n'a 'E0RG 1 ' L- Sarauw: Cromer-skovlaget i Frihavnen . . . (Medd. fra ansk geologisk Forening Nr. 4) 1897; og de mærkelige Udtalelser fra öldike 1742, meddelte i Tidsskrift for Skovvæsen 1899 A, Side F Ik 'id111 Graner ■ Læsøs Haver og Klitter; man skulde ikke synes, at ' V1 e flytte unge Fyrreplanter ind i deres Haver, medens en ung ve ei det værd. Hvis Granen har vokset vild paa Læsø, kan Ind- van ungen jo imidlertid godt være foregaaet sent, i den historiske Tid.