Haandbog I Skovbrug

397 FOREKOMST OG UDBREDELSE. hele det 19de Aarhundrede er omfattende Grankulturer udførte paa Agennarker, Overdrev og Heder, som indtages til Skovkul- tur, og paa en stor Del af Bøgens Areal hvor man har opgivet at dyrke denne Træart, enten straks eller efter et mislykket Forsøg paa Foryngelse med Bøg. Efter at have været dyrket i noget over hundrede Aai lægger Rødgranen Beslag paa en Sjettedel af Øernes, en Tredje- del af Jyllands, en Fjerdedel af alle Landets Skove, i alt som foran nævnt vel rigeligt 10 Kvadratmile; den findes i alle Egne af Landet, og dens Udbredelse tiltager foreløbig, som Følge af de store Skovanlæg i Vestjylland hvor den anvendes i Blanding med Biærgfyr, medens Granarealet i mange gamle Skove holder sig uforandret eller endog aftager (jfr. S. 147); en Del morklædte eller magre Bøgejorder gaar vel over til Gran, men paa den anden Side kultiverer man paa gode Voksesteder olte Bøg og Eg, undertiden ogsaa Ædelgran, efter en Bevoksning af Rød- gran der maaske er frembragt paa skovblottet Gi und. Veddets Egenskaber giver det en overordentlig mangesidig Anvendelse. Trakeiderne, der udgør Veddets Hovedmasse, er tyndvæggede i den indre, tykvæggede i den ydre Del af Aar- ringen; Marvstraalerne er smaa, Harpikskanalerne middelstore, Knasterne er lange, tynde, sortebrune eller rødbrune; de fleste og største er kransstillede, men mellem dem findes der spredte Smaaknaster. Veddet er rent hvidt, uden farvet Kerne; det er let, elastisk, temmelig blødt og, staaende i Jorden, ikke meget varigt over for Raad. Brændkraften er kun omtrent 0.7 af Bø- gens. Vægtfylde, Haardhed og Varighed paavirkes stærkt af Voksested og Behandling, saaledes at det finringede Ved ofte, men ikke altid, er bedst (S. 103), og Kulturmaaden laar stor Indflydelse paa Knasternes Længde og Tykkelse. Intet andet af vore Skovtræer har saa rank en Stamme som Rødgranen. Selv paa Øerne er kun 20 pCt af Naaletræbevoksnmgerne over 40 Aar; Granen forekommer overvejende som Ungskov, og det aarlige Udbytte er næppe over 6—7 Millioner Kubikloc Stammeved. For saa vidt dette ikke er knækket al Stormen eller er angrebet af Vildt, Insekter eller Svampe, kan det næsten all anvendes som Gavntræ, men især paa Grund af de store Ødelæggelser, der skyldes Rodfordærveren (Polyporus radiciperda), er Gavntræprocenten i Løbet af en Snes Aai gaaet ned fia 80 -85 til at være c. 60 paa Øerne, medens den er noget højere i Jylland, hvor Svampen foreløbig er mindst udbiedl. Som Gavntræ anvendes Rødgranen paa mangfoldige Om- raader af Bygningsvæsenet, hvor der ikke stilles særlig store