Haandbog I Skovbrug

400 RØDGRAN. Svampens Udbredelse. Vi maa saa vidt muligt hindre Dannel- sen af Rodsaar, samtidig med at vi indskrænker Sporedannelse °g Sporespredning; undertiden kan vi maaske ogsaa formindske Berøringen med Rødder af syge Nabotræer. Ved Kulturens Ud- førelse bør vi bearbejde Jorden saaledes, at Granroden søger i Dybden, og vi maa undgaa at beskære den eller at saare den paa anden Maade; senere maa vi vogte den for Traad af Krea- turer og Kørsel af Vogne. Hvis der findes gammel Naaleskov paa Stedet eller i dets Nærhed, bør man saa vidt muligt rydde og bortfjerne Rødderne af alle de Træer, der er angrebne af Svampen, og en Indsamling af Frugtlegemer er næppe uover- kommelig. Efter en Bevoksning, der har været stærkt angrebet, kan vi (jfr. S. 373) tage en Afgrøde Birk, som senere under- plantes med Gran. Selv om Svampen nok kan gaa over paa Løvtræer, vil en saadan Vekseldrift dog vist hemme dens Ud- bredelse. Dyrkning af Landbrugsplanter er mere virksom, men lader sig vanskeligere anvende i det store. I Ungskoven vil sædvanlig kun enkelte Træer eller Holme blive angrebne; de maa da isoleres ved Ringgrøfter, der graves et Stykke uden for de syge Træer, hvis Naboer rimeligvis alt er smittede, og fyldes med Grus for at der ikke skal dannes Frugtlegemer paa de overgravede Rodender. Ældre Graner kan leve saa længe efter Angrebets Begyndelse, at vi her maa indskrænke os til at fore- bygge Dannelsen af Rodsaar og Sammenvoksningen med Nabo- træernes Rødder; men paa disse Omraader har man ogsaa for- sømt meget, der burde udføres. Det er formentlig især Blæsten, (1er fremkalder Sprængning af de fine Rodgrene paa store Træer; i vor mest stormfulde Tid, VinterhaIvaaret, er Jorden jo sæd- vanlig ikke frossen, saaledes som i de fleste af Udlandets Gran- skove, men opblødt af Regn, og Svampen optræder gennem- gaaende voldsomst i de Skove eller Bevoksninger, der er mest udsatte for Vinden, det være sig nu, fordi de findes i Skovens Udkant eller paa vindudsatte Hælder, fordi nærliggende Be- voksninger af høje lægivende Træer kommer til Foryngelse, eller fordi Granerne vokser op over den omgivende ældre Løv- skov, eller endelig fordi de ved Mangel paa Udhugning er bievne saa slanke og kronefattige, at de paavirkes stærkt af Vinden. Et ubevokset Mosehul, ja et almindeligt Vejkors er nok til at give Vinden Indpas i Bevoksningen. Vi maa holde Læbælter Lings Udkanterne, og hvor Hugsten i tilstødende Bevoksninger aabner Blæsten Adgang, bør vi samtidig forynge Granbevoks- ningen, hvis vi ikke j Tide kan udvikle Træernes Modstands- evne ved en længere Aarrækkes stærk Udhugning, der tillige