Haandbog I Skovbrug

401 FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. formindsker Faren for Sammenvoksning af Rødder. Paa Er- holm har C. Bang ved at sætte Stivere om de hældende og udsatte Randtræer modvirket en Udvidelse al de Smaahuller, som Storm og Svamp frembringer. Ved Hugsten bør vi forlods tage alle de Træer, der bærer Præg af at være angrebne, hvilket ofte viser sig ved en Opsvulmning af Stammens nederste Del, undertiden tillige ved korte Aarsskud og tynd Beløvning. Alt andet lige synes Svampen at optræde med størsi Vold- somhed paa magert fladgrundet Sand, paa vandrigt Ler og paa Tørvemoser; maaske skyldes dette kemiske Forhold i Jord- bunden, men det kan dog ogsaa forklares ved, at Roden og Svampen let trænger frem gennem disse Jordarter, og at Træerne lier staar mindre godt mod Vinden end paa det dybgrundede stenede Grus. De voldsomme Angreb i Bevoksninger, anlagte Paa gammel Agermark, stammer vel især fra, at disse Jorder sædvanlig findes i Skovens Udkanter eller ligger ganske adskilte fra lægivende Skov, altsaa er stærkt udsatte for Vinden. Det milde Klima i Landets sydlige Dele og langs vore Kyster kan allerede ved at forkorte den Tid, hvor Jorden er frossen, lorøge Dannelsen af Rodsaar, men det er vel ogsaa tænkeligt, at den store Sygelighed i disse Landsdeles Granbevoksninger skyldes Klimaets Virkning paa Granrodens eller paa Svampens Vækst. Det er som bekendt ikke overalt, at Rødgranen vantrives i Ha- vets Nærhed; Nordmanden Gløersen fremhæver træffende, at »en vestlandsk Forstmand ... er vant til at betragte og behandle Gra- nen som et mod Havstorme . . . meget ømfindtligt Træ«, medens Nordlandsgranen er »trængt ud til den aabne Havkyst og findes endnu lige ned til Strandens nøgne Stene udsat for den salte Skumsprøjt«*). Naar mange Granskove i Jylland er forholds- vis sunde, da skyldes det formentlig især det Forhold, al Gran- kulturen i tidligere Tid gennemgaaende har været langt nun le udbredt her end paa Øerne. Sygdommen kommer nok med Aarene, hvis man ikke forebygger dens Freintrængen: I Hede- plantagerne, om hvis Sundhed der en Tid blev brugt stærke Udtryk, optræder Rodfordærveren nu almindeligt, og i den ældste Granskov paa Heden, Stendalgaard Plantage, har den gjort stor Skade**); selv ganske isoleret liggende Plantager kan blive smittede, endnu inden de har naaet 30 Aars Alder. *) Norsk Forstforenings Aarbog f. 1884, S. 57 58. **) Jfr., foruden E. Rostrups Afhandlinger og selvstændige Skrifter, J. Helms, A. Oppermann, J. Bang og Christiansen i Tidsskrift for Skovvæsen 1893 A, Side 46; 1894 A, Side 120; 1898 A, Side 18; 1898 A, Side 26. 26