FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
403
end man almindelig antager, den sure Lyngskjold virker som
alt nævnt meget hemmende paa Væksten af unge Kultuiei,
og Tilvæksten i den ældre Skov lider vistnok ved, at Joiden ei
morklædt. Rødgranen kan selv danne Mor (S. 29 32), dei
dog er mindre fast end Bøgemor.
Til Jordbundens Fugtighed stiller Rødgranen ikke
meget bestemte Fordringer. Den kan vokse paa tørt Sand,
saavel som paa Skraaninger
der gennembrydes af Kilde-
væld, hvis Vandmasse let kan
bortledes. Granen forholder
sig i saa Henseende omtrent
som Rødæl og lider ligesom
denne Træart under Virk-
ningen af stillestaaende Fug-
tighed, men kan ikke sende
Roden ud i aabent Vand og
stiller ikke særlige Fordringer
til dets Indhold af Kalk, skønt
den if. Ramann forbruger an-
selige Mængder af dette Stof.
Vort Klima er snarere
for mildt end for koldt til
Rødgranen. Den trives bedst
i kølige, regnfulde Somre, og
kun den Nattefrost, der op-
træder i Juni—Juli, kan gøre
Skade paa de spæde Skud.
Opfrysning optræder under-
tiden i de unge Kulturer*).
Den relative Fugtighed er
vist altid tilstrækkelig, men
Granen sætter Pris paa en
stor Nedbør, der bestaar af
torholdsvis stærke Regnskyl;
Smaaregn bliver jo (S. 84) for
Fig. 124. Sandmarksplantagen ved We-
dellsborg. c. 60 Aar gamle plantede
Rødgraner, hvis Højde er 3—8 Fod, og
c. 45 Aar gamle saaede Skovfyrrer; i For-
grunden til højre ses en enkelt 15 Fod
hoj Gran. Jorden er gulhvidt lost muld-
blottet Sand med et sparsomt Dække af
Græs og Mos. Fologr. Juli 1900.
en stor Del hængende i Kronerne
af denne Træart. I meget tørre Somre som 1868 og 1899 buk-
ker selv store Rødgraner under for Tørken og gaar ud; andre
Træer faar krogede Topskud, vistnok fordi disse som Følge af
*) Om et mærkeligt Tilfælde af Vinterkuldens dødelige Virkning paa 20 Aar
gamle Rodgraner ved Christiania se Norsk Forstforenings Aarbog for 1882.
S. 101.
ro
*