DE FOKSKELLIGE HUMUSFORMER.
29
i Landbohøjskolens agrikulturkemiske Laboratorium, udviste Moren
følgende Forhold, efter at den 61 ctm. høje Morpille var delt i tre
Lag, I 23 ctm., II 25.5 ctm. og III (det nederste Lag) 12.5 ctm.
I
1 Liter Mor vejede
utørret.............. 649.4
lufttørret........... 176.6
tørret ved 100° C. 158.1
Il III
703.0 673.1 Gram
223.0 224.0 »
207.7 207.3 »
Porevolumen, Askemængde og Vægtfylde blev bestemt paa de
tre Prøver og beregnet, saavel for lufttørt Stof (a) som for Tørstof
ved 100° C. (b). Resultatet var
a 1) I a I b III
a b
Porevolumen pCt. . . 83 85 79 81 81 83
Aske pCt 3.41 3.81 7.63 8.48 17.53 18.94
Vægtfylde 1.042 1.046 1.065 1.076 1.177 1.200
Analysen viser tilstrækkelig tydeligt, at selv det nederste Lag
afviger kendeligt fra den almindelige Bøgemuld, der if. P. E. Müller
sædvanlig har et Porevolumen af 50—60, og hvis Askemængde ud-
gør c. 90 pCt. af den lufttørre Jord; selv Regnorme-Ekskrementer
er væsentlig rigere paa mineralske Bestanddele end vort underste
Lag, idet de efter samme Forfatter indeholdt
Lumbricus Lumbricus
terrestris purpureus
Vand 7.5 pCt. 4.7 pCt
Glødningstab . . . 30.4 » 23.9 »
Aske ... 51.8 » 64.0 »
Opløst i Saltsyre ... 10.3 » 7.4 »
Ved Destillation med Fosforsyre gav alle tre Prøver et farveløst,
neutralt reagerende Destillat med en tørveagtig Lugt; dette viser, at
Morlaget ikke har indeholdt frie flygtige Syrer, af hvilke Ramann
nævner Eddikesyren som særlig skadelig for Regnormene*).
Rødgran kan lige saa vel som Bøgen danne Mor, og i det
nordøstlige Sjællands ældre Granbevoksninger paa mager og tør
Bund forekommer Granmor meget udbredt. Men Granens Naale
kan ikke lejre sig saa tæt som Bøgebladene, dens Rødder for-
maar ikke at danne saa tæt Filt som det, der udvikles af Bøgens
og Lyngens Rødder, og Cladosporium optræder her ligesom un-
der Eg kun i ringere Mængde. En lignende løs og svampet
*) »Syrer, f. Eks. allerede Spor af Eddikesyre, er en ubetinget og hurtigt
virkende Gift for disse Dyr.« Bodenkunde und Standortslehre S. 213,
jfr. S. 124 og 240.