Haandbog I Skovbrug

30 TERRAIN OG JORDBUND. Bygning har den Mor, der hist og her i vore Skove dannes af Bregner, især Ørnebregnen, af Mosser og Lavarter. Om Skov- fyrren og Bjærgfyrren kan danne Mor, er tvivlsomt. Snarest maa man vel tiltro den sidstnævnte Art, hvis Rødder paa mager Jord ligger tæt under Overfladen, en saadan Evne; men i hvert Fald er det ikke meget slemme Mordannelser, Fyrrearterne kan frembringe, vistnok bl. a. fordi deres Affald fortrinsvis bestaar af knippestillede Naale, der ikke kan lejre sig tæt. Paa Hederne danner Lyngen (Calluna vulgaris), til Dels i Forening med Blaabær (Vaccinium Myrtillus), Lavarter og maa- ske Klokkelyngen (Erica Tetralix) vidtstrakte Mordannelser, der sjældent er saa mægtige som Bøgeskovens, men til Gengæld saa meget desto fastere og sejere. Som oftest ligger Lyngskjol- dens Tykkelse mellem 2 og 4 Tmr. ; størst Mægtighed opnaar den i Lavninger og andre Steder, hvor Fugtigliedsforholdene begunstiger Tørvedannelsen. Da Lyngen giver en langt ringere Mængde Affald end Bøgen, gaar Mordannelsen, langsomt paa Heden, og medens Bøgen er ude af Stand til at forynge sig paa morklædt Bund, hvis Omdannelse altsaa stammer fra den nuværende Bøgebevoksnings Levetid, kan Lyngen trives og for- ynge sig i Lyngskjolden, der saaledes, stadig lyngklædt, kan have en Alder af mange Hundrede Aar, ja Aartu sinder. Baade Emeis, P. E. Müller og Georg F. L. Sarauw har paavist, at Kæmpehøje kan være byggede af Mortørv, at Hededannelsen altsaa gaar tilbage til en forhistorisk Tid. Fig. 18 viser en Profil af almindelig flad, morklædt Hede fra Glusted Plantage, sydvest for Silkeborg. Under en temmelig svag Lyngvækst med en Del Lav i Bunden lindes 3‘/2 Tm. Mor- tørv og et lige saa tykt Lag Blysand; derefter kommer c. 3 Tmr. sort Al med Tapper og Striber ned i den rødbrune, c. 12 Tmr. mægtige Rødjord; denne er uregelmæssigt begrænset mod Under- grunden, der indtil 5 Fods Dybde kun bestaar af groft, lyst, stenfrit Sand. Mellem de to Allag findes en tynd rustfarvet Skorpe, der ikke kan ses paa Figuren. Endelig maa nævnes de omfattende Mordannelser paa Sylt- enge langs vore Strandbredder, hvor der lindes en, sædvanlig 6—8 Tmr. tyk, lysebrun Tørv oven paa Strandsandet, medens de Tuer, der rager saa højt op, at de ikke stadig er udsatte for Saltvandets Oversvømmelse, viser sig at bestaa af Muld. En beslægtet Dannelse paa gammel, hævet Sylteng liar forhen dæk- ket en stor Del af det lavtliggende nordlige Hornsherred, hvor Befolkningen i første Halvdel af det 19 de Aarhundrede opdyr- kede den ved en Slags Brændingskultur; Morlaget kaldtes Hul-