DE FORSKELLIGE HUMUSFORMER.
31
jord, fordi det, især efter lang Tids tørt Vejr, løsnede sig og
gav en hul Genlyd, naar man færdedes paa det; Tykkelsen
var som oftesi 5—7 Tommer, og under Mortørven fandtes et
Lag Blysand med tilhørende Rødjord*). Rester af denne eller
lignende Dannelser findes vistnok endnu i Skove omkring Isse-
fjorden, og Benævnelsen »Jord der dundrer«, hvilket minder
om »Huljord«, forekommer anden Steds i Landet.
Praktiske Hededyrkere skelner mellem den brune Skjold og
den blaa Skjold, hvilken sidste er
den mægtigste og den der vanske-
ligst lader sig udlufte. Rimeligvis
drejer det sig her om en Forskel i
Alder, men maaske dog ogsaa i
kemisk Sammensætning. Overhove-
det vil det vistnok blive mere og
mere nødvendigt at skelne mellem
forskellige Slags Mor, der byder
Plantevæksten ulige stor Modstand
og kræver en noget forskellig Be-
arbejdning. P. E. Müller om-
taler, at den Træart, der har dan-
net Morlaget, sædvanligvis har de
største Vanskeligheder ved at for-
ynges paa Stedet. Vor almindelige
Røn udbreder sig stærkt ved Selv-
saaning paa gammel Bøgemor, der
ogsaa kan bære frodig Granskov,
medens en Række Fyrrearter kan
vokse selv i den raa Lyngskjold,
hvor Granerne vantrives; Bøgen
derimod forlanger fremfor alle an-
™ . i- • r 11,1 Fig- 18- Morklædt Lynghede,
uie iræarter en morin Jordbund, 4 ,, , . ,
’ Glusted Plantage. Maalestok
og Lyngen foretrækker den sure i . ]2
Mor for Mulden. Den erfarne Skov-
dyrker Emeis fremhæver stærkt den store Forskel, der er mellem
den brune, rødbrune eller sortebrune og den graasorte eller
blaasorte Mor, og saavel tyske som danske Undersøgelser viser,
at Vandet kan opløse langt mere Humusstof fra Bøgemor end
Ira fuldt udviklet Lyngmor, hvori der til Gengæld findes be-
*') G. Sarauw: Frederiksborg Amt (Bidrag til Kundskab om de danske Pro-
vindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende, VI, 1831) S. 107,
157, 188.