Haandbog I Skovbrug

32 TERRAIN OG JORDBUND. tydelige Mængder af voks- eller harpiksagtige Stoffer og maaske garvesurt Jærntveilte, der da kan bidrage til Dannelsen af den blaasorte Farve. Men hvis vi ikke tager fejl, er der lige saa væsentlige Forskelligheder inden for Gruppen Bøgemor som mellem den brune og den blaa Lyngskjold, saaledes at den 1 id, Morlaget behøver for at blive udluftet, kan svinge fra Sted til Sted, hvormed det stemmer godt, at den urteagtige Plante- vækst heller ikke er ganske ens overalt, og at der undertiden optræder spredte Regnorme selv i mægtige Mordannelser. Paa den ovenfor beskrevne Lokalitet fra Ganneskov ved Bregentved, som de Heste Skovbrugere vel havde tilplantet med Rødgran i gravede Huller, er der i 1898 frembragt en Egekultur ved Saa- ning og Plantning i gravede, 16 Tmr. dybe Riller; denne Kultur viser en overordentlig frodig Vækst, og det samme gælder om ældre Kulturer paa lignende Bund. Emeis fremhæver, at ikke blot Eg, men ogsaa Ask, Æl, Ahorn og de almindelige Naaletræer kan trives paa visse Former af Bøgemor, og i den udluftede, reolpløjede Hede (Glusted Plantages Læbælter) viser Egen en Udvikling, der synes at opfordre til at dyrke den i større Maale- stok paa Hederne. P. E. Müller angiver som karakteristiske for Bøgemor følgende Planter: Først og fremmest Skovstjerne (Trientalis europæa) dernæst Liljekonval (Convallaria majalis), Majblomst (Majanthemum bifolium), undertiden Tormentil (Potentilla Tormentilla), Koføde (Melampyrum pratense) og en Række Mosser; paa Lysninger optræder, især hvor Moren er ved at omdannes under Lysets og Luftens Indvirkning, Blaabær (Vaccinium Mgrtillus) og store Mængder Bølgestænglet Bunke (Aira flexuosa), hvis sylspidse Udløbere gennemborer Morlaget; naar dette er blevet yderligere omdannet, indfinder Surkløveren (Oxalis Acetocella) sig, medens Lyngen (Calluna vulgaris) optræder paa saa- danne Lysninger, hvor Moren har bevaret sin Surhed og Tæthed. Karakteristisk for den sluttede Bøgeskovs Mor er det, at Plante- væksten kun forekommer sparsomt og spredt ; som den mest typiske Bundplante nævner Müller Skovstjernen, men paa den ovenomtalte lysere brune Form af Bøgemor kan denne Plante mangle (jfr. S. 28), i dens Sted optræder Liljekonvallen, og vi vil maaske i Fremtiden komme til at skelne mellem to Slags Bøgemor, »Skovstjernemor« og »Konvalmor«. Paa Egeskovens Mordannelser optræder ligeledes Blaabær, Skov- stjerne, Majblomst, Koføde og Tormentil, medens Granmoren i den sluttede Skov er næsten ganske nøgen og senere bevokset med Bunke og lidt Surkløver. Hedernes Mordannelser (lækkes først og fremmest af Lyngen selv og paa fugtigere Steder af Klokkelyng (Erica Tetralix), men hverken Skovstjerne eller Bunke mangler ganske, og Revling (Empetrum nigrum) saavel som Laver optræder i større Mængde end paa muldet Hede. Særlig skyldes det Laverne, at Hedemor er saa tæt, da de frembringer en fin, støvformet Humus, der lejrer sig