Haandbog I Skovbrug

420 RØDGRAN. Kviste, Huggespaaner og andet Affald enten fra hele Arealet eller fra brede Striber, hvilket Arbejde udføres med en Jærnrive. Overstanderne kan fjernes hurtigt, saa snart de unge Granet har naaet en Højde af 2—3 Fod, og inden Hugsten gør for stor Skade; højstammede indblandede Lystræer kan overholdes noget længere, men vil dog let trykke Opvæksten, hvis de l'oie kommer i stort Antal. Kunstig Saaning har i nyere Tid kun været lidet anxenct her i Landet, men de fleste af vore gamle Granbevoksninger fra Tiden omkring Aar 1800 -1830 er frembragte ved Saaning i hakkede eller gravede Kvadrater, eller i Pløjejord under Skærm af Rug eller Havre. Paa denne Maade naaede man uden stor Bekostning at faa tilkultiveret store Overdrev, og de Saaninger, der lykkedes, har ofte givet gode Bevoksninger, men meget er vistnok slaaet fejl. Fra nyere Tid haves omfattende Gransaa- ninger paa Bornholm, udførte af Fasting, og paa Adserbo Over- drev har F. Bang saaet Rødgranen i Blanding med Skovfyr og Bjærgfyr. Saaning bør kun anvendes paa lette Jorder, hvor Græs og andet Ukrudt ikke opnaar nogen stor Højde, og kun hvor Fugtighedsforholdene er gunstige. Undertiden kan den i pløjet Jord udføres med Rosens Maskine*), der trækker en smal Rille og drysser Frøet ud deri; andre Steder kan man saa Frøet af Haanden og dække det med en Letharve. Ogsaa i hakkede Kvadrater eller efter Centrumsriven (Fig. 120, S. 375), kan man saa Rødgran, og disse Kulturer, hvortil anvendes 5 10 Pund Frø, vil sædvanlig kunne udføres for c. 30 Kr. pr. Td. Land. Saaning med Maskine har i Adserbo Plantage kun kostet 1.4 Kr. pr. Td. Land af det forud pløjede Areal. Langt vigtigere end kunstig og naturlig Saaning ei (log Plantning, der gaar let og sikkert, giver gode Bevoksninger og kan udføres forholdsvis billigt, da Granplanter langtfra kostet saa meget som Løvtræplanter af samme Alder. Frøbedsplanter kan vel undertiden anvendes, men som öltest vil man dog bruge udpviklede Planter, og Planteskolen laar saaledes stor Betydning i Rødgrandriften. Ved Valg af Arealet og ved dets Tilberedning tager vi for en stor Del de samme Hensyn som ved Anlæg af Bøgeplanteskolen (S. 189), men vi kan nøjes med en mindre kraftig Jord, vi foretrækker det lerede Sand, og vi undgaar den meget kraftige muldrige Bund, som kunde bringe Planterne til at vokse for stærkt, men vogter os ogsaa for de *) Saamaskinen er afbildet og beskrevet af F. Bang i Tidsskrift for Land- økonomi 1867, S. 282.