Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
421
PLANTNING.
morklædte Arealer, hvor Planterne er udsatte for Opfrysning ).
Terrainet bør være nogenlunde højtliggende, men dog have
gode Fugtighedsforhold og Læ; hvor dette sidste ikke findes,
maa man tilvejebringe det ved at plante paa Jordvolden, dei
i Hedeegne altid omgiver Planteskolen, og imellem Kvartererne;
foreløbig skaffer man Læ ved at opstille Skærme eller Jraad
væv med indflettet Lyng, eller man dyrker Lupiner paa »triber
mellem Bedene. Hvor Læforholdene er gode, vil en svag Nord-
hælde være at foretrække for en Syd- eller Vesthælde. Pladsens
Beliggenhed i Forhold til Kulturfladen er mindre vigtig, da
Granplanter let og billigt kan transporteres. Hvor der ikke er
Fare for Angreb af Oldenborrer, har man derfor ofte taste
Planteskoler, men hvor dette skadelige Dyr optræder i Mængde,
maa Planteskoledriften først og fremmest tage Sigte paa at und-
gaa dets Ødelæggelser. Man vælger da et Areal inde i en gam-
mel Bevoksning af Bøg eller Gran, eller paa Heden i den urørte
Lyngflade, hvor Jorden tillige, naar den bliver renset for Lyng,
er meget ren og ikke stærkt udsat for at blive overfløjet at
Ukrudt; Planteskolen maa aldrig anlægges i Græsmarker, Ege-
skov eller -krat, og saa vidt muligt sørger man for, at Jorden
i Flyveaaret er bevokset med gammel Skov eller med Rug, Lu-
piner eller andre tætte Afgrøder, dog ikke med Rodfrugter a
de kan trække Knoporme (Noctua) til og dermed udsætte Frø-
bedene for Ødelæggelse.
Bearbejdningen udføres omtrent som i Bøgeplanteskolen dog
anvender man paa skovblottet Grund almindeligt Hestekraft og be-
handler Jorden som ovenfor omtalt, hvorefter den om in eren gø e
med Mergel og Tørv eller Kompost og Aske al Lyngtøi v, næs o
el. Ign. Om Foraaret prikler man i Jorden, og efter 1 .eller 2 A -
grøder gødes med Lupiner, i hvilke man inden Ne p øjninf,
saar 1000 Pund Kainit og 500 Pund Thomasslagge P1 ■ _ "
(Hovedgangenes Areal fraregnet). Den samme Mning gives eftu
hver eller hveranden Afgrøde. Udsæden af Lupinfrø er c. 30C Pund
Pr. Td. Land, og man kan godt avle det selv- ), unt planterne
Podejord (S. 133). Ved Nedpløjningen, der udføres n‘™r * **) * t
er halvt afblomstrede og de begynder at sætte Bæl«eAugust
Begyndelsen af September, forbinder man Aasens Midte o Ham
lens Ender med en firdobbelt svær Jærnkæde, der hæiyei ned i
Lupintoppene og tynger dem til Jorden, saa at de (lækkes fuldstændi L
Granfrøet saar man om Foraaret, naar Jorden er .bekvem .
Det anbefales ofte at saa i Riller, men paa velgødet Jord givei Bred-
*) Om Planteskoler i Hedeegne se E. Dalgas: Regler for Behandling af
Planteskoler, Aax'hus, 1884.
**) Th. Westermann og Fr. Hansen i Landmandsbogen, 1895, I, S>.
III, S. 93.