ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
421 PLANTNING. morklædte Arealer, hvor Planterne er udsatte for Opfrysning ). Terrainet bør være nogenlunde højtliggende, men dog have gode Fugtighedsforhold og Læ; hvor dette sidste ikke findes, maa man tilvejebringe det ved at plante paa Jordvolden, dei i Hedeegne altid omgiver Planteskolen, og imellem Kvartererne; foreløbig skaffer man Læ ved at opstille Skærme eller Jraad væv med indflettet Lyng, eller man dyrker Lupiner paa »triber mellem Bedene. Hvor Læforholdene er gode, vil en svag Nord- hælde være at foretrække for en Syd- eller Vesthælde. Pladsens Beliggenhed i Forhold til Kulturfladen er mindre vigtig, da Granplanter let og billigt kan transporteres. Hvor der ikke er Fare for Angreb af Oldenborrer, har man derfor ofte taste Planteskoler, men hvor dette skadelige Dyr optræder i Mængde, maa Planteskoledriften først og fremmest tage Sigte paa at und- gaa dets Ødelæggelser. Man vælger da et Areal inde i en gam- mel Bevoksning af Bøg eller Gran, eller paa Heden i den urørte Lyngflade, hvor Jorden tillige, naar den bliver renset for Lyng, er meget ren og ikke stærkt udsat for at blive overfløjet at Ukrudt; Planteskolen maa aldrig anlægges i Græsmarker, Ege- skov eller -krat, og saa vidt muligt sørger man for, at Jorden i Flyveaaret er bevokset med gammel Skov eller med Rug, Lu- piner eller andre tætte Afgrøder, dog ikke med Rodfrugter a de kan trække Knoporme (Noctua) til og dermed udsætte Frø- bedene for Ødelæggelse. Bearbejdningen udføres omtrent som i Bøgeplanteskolen dog anvender man paa skovblottet Grund almindeligt Hestekraft og be- handler Jorden som ovenfor omtalt, hvorefter den om in eren gø e med Mergel og Tørv eller Kompost og Aske al Lyngtøi v, næs o el. Ign. Om Foraaret prikler man i Jorden, og efter 1 .eller 2 A - grøder gødes med Lupiner, i hvilke man inden Ne p øjninf, saar 1000 Pund Kainit og 500 Pund Thomasslagge P1 ■ _ " (Hovedgangenes Areal fraregnet). Den samme Mning gives eftu hver eller hveranden Afgrøde. Udsæden af Lupinfrø er c. 30C Pund Pr. Td. Land, og man kan godt avle det selv- ), unt planterne Podejord (S. 133). Ved Nedpløjningen, der udføres n‘™r * **) * t er halvt afblomstrede og de begynder at sætte Bæl«eAugust Begyndelsen af September, forbinder man Aasens Midte o Ham lens Ender med en firdobbelt svær Jærnkæde, der hæiyei ned i Lupintoppene og tynger dem til Jorden, saa at de (lækkes fuldstændi L Granfrøet saar man om Foraaret, naar Jorden er .bekvem . Det anbefales ofte at saa i Riller, men paa velgødet Jord givei Bred- *) Om Planteskoler i Hedeegne se E. Dalgas: Regler for Behandling af Planteskoler, Aax'hus, 1884. **) Th. Westermann og Fr. Hansen i Landmandsbogen, 1895, I, S>. III, S. 93.