Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■
422
RØDGRAN.
saaning det bedste Resultat, naar man ikke anvender for stor en
Frømængde; med en Spiringsprocent af 70 eller derover vil 1 Pund
paa 40—50 Al. være passende. Man saar paa det fint revne
Bed, klapper det dernæst og dækker med 1/4—1/8 Tm. Kompostjord;
undertiden anvendes Skyggeris som i Bøgeplanteskolen, men hvor
Smaafugle efterstræber Frøet eller Kimplanterne, lægger man en
Række Frøbedsrammer over Bedet og hober Jord eller Græstørv op
langs Kanten, saa at Fuglene ikke kan krybe tinder Rammen. Over
denne, der bestaar af tynde Bræder, 3' X 4' X 4“, er udspændt et
Net af finmasket Traadvæv eller af tætsiddende Trælister, forbundne
med Metaltraad; Mellemrummet saavel som Listernes Bredde kan
passende være x/2 Tm. Frøbedets Bredde maa svare til Rammernes.
Prisen pr. Ramme, som købes færdig til at slaas sammen, er c.
2 Kr. Til Værn mod Sol og Frost kan man yderligere lægge Ris
eller Lyng over Rammerne, men et saadant Dække kan paa den
anden Side trække Mus til Bedet. Efterhaanden som Frøet efter
4—6 Ugers Forløb spirer, formindsker man Skyggen ved at udtynde
Risene eller Lyngen og sætte Rammerne op paa skraa, og en lig-
nende Stilling giver man Rammen, hvis Bedet skal luges; Lugningen
er dog ofte ubetydelig, da Planterne ganske dækker Jorden, men
Bedene maa til enhver Tid være fuldstændig rene. Hvis Planterne
skulde være komne for tæt op, bør man udtynde dem i Midten af
Bedet ved at opluge dem stribevis. Vanding anvendes i tørre Somre.
Medens Frøbede af Hensyn til Beskygning ofte lægges i Retningen Øst—
Vest, bør Priklebede, hvor der er Trang til Læ, gaa fra Nord til Syd.
Kraftige Granplanter kan godt prikles, naar de er eet Aar
gamle, men som oftest lader man dog Frøbedet urørt i to Aar.
Ved Optagningen bør man sortere skarpt, saaledes at alle van-
skabte, sygelige, lemlæstede, tynde og undertrykte kasseres; paa
dette Omraade er man oftere for mild end for streng. De brug-
bare Planter sættes en for en i den lille Plantekasse (Fig. 78,
S. 202), der i Forvejen er udforet med fugtigt Mos eller i Man-
gel deraf med findelt svagt fugtet Kompostjord, saaledes at man
senere kan optage dem enkeltvis, uden at der rives op i de
andre; til sidst dækkes Planterne med fugtigt Mos og føres til
Priklebedet. Her udprikles de enten paa 6x6 Tmr. med Ske
(Fig. 74, S. 194), eller hvor Jorden er let maaske med Prikle-
maskine. Fig. 140 viser Dkewsens Maskine i Brug.
Som man ser, er Redskabet et let 4 Fod bredt Træstativ med
Hak, i hvilke man sætter Planterne; til Gran bør Mellemrummet
dog ikke være 1, men 2 Tmr., saa at Planterne prikles paa 2X6
Tmr. Hakket maa være saa vidt, at det ikke gnaver eller klemmer
Plantens bladløse Stængel, og saa snævert, at Planten sidder passende
fast, naar dens nederste Naale er komne med ind i Skuren; man
lager Planten i Top og Rod, fører den nøgne Stængel ind i Hakket
og trækker nedad, til Planten sidder fast. Helst maa man have
flere Sæt Maskiner med Hak af forskellig Vidde, saa at man kan
vælge den, der passer til Planterne; hvis Hakket er for vidt, kom-
mer de for dybt i Jorden eller sidder saa løst, at Vinden kan rive