ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 ■ 422 RØDGRAN. saaning det bedste Resultat, naar man ikke anvender for stor en Frømængde; med en Spiringsprocent af 70 eller derover vil 1 Pund paa 40—50 Al. være passende. Man saar paa det fint revne Bed, klapper det dernæst og dækker med 1/4—1/8 Tm. Kompostjord; undertiden anvendes Skyggeris som i Bøgeplanteskolen, men hvor Smaafugle efterstræber Frøet eller Kimplanterne, lægger man en Række Frøbedsrammer over Bedet og hober Jord eller Græstørv op langs Kanten, saa at Fuglene ikke kan krybe tinder Rammen. Over denne, der bestaar af tynde Bræder, 3' X 4' X 4“, er udspændt et Net af finmasket Traadvæv eller af tætsiddende Trælister, forbundne med Metaltraad; Mellemrummet saavel som Listernes Bredde kan passende være x/2 Tm. Frøbedets Bredde maa svare til Rammernes. Prisen pr. Ramme, som købes færdig til at slaas sammen, er c. 2 Kr. Til Værn mod Sol og Frost kan man yderligere lægge Ris eller Lyng over Rammerne, men et saadant Dække kan paa den anden Side trække Mus til Bedet. Efterhaanden som Frøet efter 4—6 Ugers Forløb spirer, formindsker man Skyggen ved at udtynde Risene eller Lyngen og sætte Rammerne op paa skraa, og en lig- nende Stilling giver man Rammen, hvis Bedet skal luges; Lugningen er dog ofte ubetydelig, da Planterne ganske dækker Jorden, men Bedene maa til enhver Tid være fuldstændig rene. Hvis Planterne skulde være komne for tæt op, bør man udtynde dem i Midten af Bedet ved at opluge dem stribevis. Vanding anvendes i tørre Somre. Medens Frøbede af Hensyn til Beskygning ofte lægges i Retningen Øst— Vest, bør Priklebede, hvor der er Trang til Læ, gaa fra Nord til Syd. Kraftige Granplanter kan godt prikles, naar de er eet Aar gamle, men som oftest lader man dog Frøbedet urørt i to Aar. Ved Optagningen bør man sortere skarpt, saaledes at alle van- skabte, sygelige, lemlæstede, tynde og undertrykte kasseres; paa dette Omraade er man oftere for mild end for streng. De brug- bare Planter sættes en for en i den lille Plantekasse (Fig. 78, S. 202), der i Forvejen er udforet med fugtigt Mos eller i Man- gel deraf med findelt svagt fugtet Kompostjord, saaledes at man senere kan optage dem enkeltvis, uden at der rives op i de andre; til sidst dækkes Planterne med fugtigt Mos og føres til Priklebedet. Her udprikles de enten paa 6x6 Tmr. med Ske (Fig. 74, S. 194), eller hvor Jorden er let maaske med Prikle- maskine. Fig. 140 viser Dkewsens Maskine i Brug. Som man ser, er Redskabet et let 4 Fod bredt Træstativ med Hak, i hvilke man sætter Planterne; til Gran bør Mellemrummet dog ikke være 1, men 2 Tmr., saa at Planterne prikles paa 2X6 Tmr. Hakket maa være saa vidt, at det ikke gnaver eller klemmer Plantens bladløse Stængel, og saa snævert, at Planten sidder passende fast, naar dens nederste Naale er komne med ind i Skuren; man lager Planten i Top og Rod, fører den nøgne Stængel ind i Hakket og trækker nedad, til Planten sidder fast. Helst maa man have flere Sæt Maskiner med Hak af forskellig Vidde, saa at man kan vælge den, der passer til Planterne; hvis Hakket er for vidt, kom- mer de for dybt i Jorden eller sidder saa løst, at Vinden kan rive