Haandbog I Skovbrug

434 RØDGRAN. 4. Den bedste Virkning af Bjærgfyrrerne og den smukkeste Granbevoksning faar man ved at blande i Rækkerne, efter følgende Skema, hvor . betyder Gran, :i. Bjærgfyr: Planteafstand 2'^X4'; 25 pCt. Bjærgfyr. Granernes Planteaf- stand 3*/2 X 4'; 33 pCt. Bjærgfyr. Planteafstand 21/2 X 4 Fod; 33 pCt. Bjærgfyr. Hvor man vil anvende 50 pCt. Bjærgfyr, bør de dog indblandes rækkevis, thi hvor Granerne ikke er i Flertal, vil kun en saadan Blanding være let at behandle ved Udhugning, saavel som med Sa- bel eller Huggert, og naar man planter tæt, paa 3X3 Fod, vil det dog kunne blive ret gode Graner. Hvor Jorden bearbejdes stribe- vis, kan man undertiden spare en Del ved at sætte Bjærgfyrrerne i gravede Huller mellem de pløjede Granrækker. Ved Bedømmelsen af Blandingers Virkning maa man være varsom med at slutte fra de ældre Kulturer, udførte c. 1870—80, hvor Lyng- skjoldens Formuldning langtfra blev udført saa grundigt som nu, og hvor man ofte nøjedes med færre- Planter end ovenfor anbefalet. Der trænges paa disse Omraader i høj Grad til planmæssigt udførte og omhyggeligt ledede Forsøg, hvis Resultater offentliggøres*), det er vel muligt, at vi maa drage Grænserne for Bjærgfyrrens An- vendelse, d. v. s. for Lyngens Skadelighed, ikke blot efter Jord- bunden, men ogsaa efter klimatiske Forhold (S. 4(5, 81). En Under- søgelse af selve de sygnende Graner, deres Roddannelse og Indhold af Næringsstoffer, kan maaske ogsaa lære os noget om Kilden til deres Svækkelse. Rimeligvis vil ogsaa andre Fyrrearter, der kan trives i Heden, øve en lignende Virkning som Bjærgfyrren, samtidig med at de maaske giver et mere værdifuldt Udbytte eller paa anden Maade udmærker sig fremfor denne Træart. Blanding som Værn mod Svampe og Insekter til- lægges vel ofte stor Betydning**) og er næppe ganske virknings- løs, men dels vil de skadelige Væsener dog altid kunne finde Granerne, naar disse udgør Hovedmassen af Bevoksningen, dels er mange af dem (f. Eks. Rodfordærveren og Nonnen) polyfage, saa at de ikke blot angriber Granen, men ogsaa en Række af de Træarter, der kunde være Tale om at indblande, og endelig kan vi opnaa de samme Fordele ved at lægge rene Bevoks- ninger af andre Træarter ind mellem Granbevoksningerne. Ved *) Jfr. E. Dalgas: Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne, Aarhus, 1890—91, S. 136. **) Jfr. J. Helms: Rødgran i Blanding med Lystræ (Tidsskrift for Skovvæsen 1896 B).