Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
RØDGRAN.
4. Den bedste Virkning af Bjærgfyrrerne og den smukkeste
Granbevoksning faar man ved at blande i Rækkerne, efter følgende
Skema, hvor . betyder Gran, :i. Bjærgfyr:
Planteafstand
2'^X4'; 25 pCt.
Bjærgfyr.
Granernes Planteaf-
stand 3*/2 X 4';
33 pCt. Bjærgfyr.
Planteafstand
21/2 X 4 Fod; 33
pCt. Bjærgfyr.
Hvor man vil anvende 50 pCt. Bjærgfyr, bør de dog indblandes
rækkevis, thi hvor Granerne ikke er i Flertal, vil kun en saadan
Blanding være let at behandle ved Udhugning, saavel som med Sa-
bel eller Huggert, og naar man planter tæt, paa 3X3 Fod, vil det
dog kunne blive ret gode Graner. Hvor Jorden bearbejdes stribe-
vis, kan man undertiden spare en Del ved at sætte Bjærgfyrrerne i
gravede Huller mellem de pløjede Granrækker.
Ved Bedømmelsen af Blandingers Virkning maa man være varsom
med at slutte fra de ældre Kulturer, udførte c. 1870—80, hvor Lyng-
skjoldens Formuldning langtfra blev udført saa grundigt som nu, og
hvor man ofte nøjedes med færre- Planter end ovenfor anbefalet.
Der trænges paa disse Omraader i høj Grad til planmæssigt udførte
og omhyggeligt ledede Forsøg, hvis Resultater offentliggøres*),
det er vel muligt, at vi maa drage Grænserne for Bjærgfyrrens An-
vendelse, d. v. s. for Lyngens Skadelighed, ikke blot efter Jord-
bunden, men ogsaa efter klimatiske Forhold (S. 4(5, 81). En Under-
søgelse af selve de sygnende Graner, deres Roddannelse og Indhold
af Næringsstoffer, kan maaske ogsaa lære os noget om Kilden til
deres Svækkelse. Rimeligvis vil ogsaa andre Fyrrearter, der kan
trives i Heden, øve en lignende Virkning som Bjærgfyrren, samtidig
med at de maaske giver et mere værdifuldt Udbytte eller paa anden
Maade udmærker sig fremfor denne Træart.
Blanding som Værn mod Svampe og Insekter til-
lægges vel ofte stor Betydning**) og er næppe ganske virknings-
løs, men dels vil de skadelige Væsener dog altid kunne finde
Granerne, naar disse udgør Hovedmassen af Bevoksningen, dels
er mange af dem (f. Eks. Rodfordærveren og Nonnen) polyfage,
saa at de ikke blot angriber Granen, men ogsaa en Række af
de Træarter, der kunde være Tale om at indblande, og endelig
kan vi opnaa de samme Fordele ved at lægge rene Bevoks-
ninger af andre Træarter ind mellem Granbevoksningerne. Ved
*) Jfr. E. Dalgas: Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne, Aarhus, 1890—91,
S. 136.
**) Jfr. J. Helms: Rødgran i Blanding med Lystræ (Tidsskrift for Skovvæsen
1896 B).