ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
BLANDING. 435 at blande stærkt med Smaaholme af Eg, Birk og Skovfyr und- gaar man vel, at Arealet paa een Gang bliver ganske blottet, naar Ødelæggelsen rammer Rødgranen, men denne kan næppe frelses ved Blanding, Udbyttet vil blive mindre og tarveligere, end hvis man havde rene Bevoksninger, og Fordelen ved at faa samme Ødelæggelse spredt over et større Areal er tvivlsom. Det samme gælder om Blanding som Værn mod Storm, hvor dog en spredt Indblanding af Skovfyr og Ædelgran vistnok kan være hensigtsmæssig, dersom ikke andre Forhold hindrer Dyrk- ningen al' disse Træarter. I Hedekulturerne indblander man undertiden 10 pCt. Ædelgran, jævnt fordelt over Arealet. Af Hensyn til Nattefrosten burde man maaske undertiden fore- trække Abies Nordmanniana for den almindelige Ædelgran. Spredte Rødgraner i en Lystræbevoksning vil undertiden (jfr. S. 377) kunne forøge dens Udbytte; saadanne Træer faar gode Former og mange tynde faste Knaster, men næsten ingen døde Knaster. Efterbedring af Grankulturer har forholdsvis intet stort Om- lung • Kulturen bør osj kun i Regelen udføres saalcdcs, at næsten '»gen Planter slaar fejl, men senere kan Angreb af Oldenborrer, Snudebiller og Hglesinus (S. 437) medføre Efterplantning, hvor- til i Regelen bør anvendes Rødgran. Hvor Opfrysning gør Skade, maa Planterne trædes til i Jorden og om fornødent plantes paa ny. Mangler, der skyldes Overmaal al Fugtighed i Jorden, bør afhjælpes ved Efterbedring med Hvidgran, en Træart der ogsaa anvendes, hvor Honningsvampen har ødelagt den første Kultur. Paa tørre og magre Jorder kan lang Tids Tørke som i 1868 og 1899 bevirke, at mange større 10—15 aarige Planter gaar ud, og hvis Skaden ikke strækker sig over et anseligt samlet Areal, vil det her være for sildigt at efter- bedre med Rødgran; man maa plante Bjærgfyr eller Skovfyi Paa de største Pletter, men lade Smaahullerne urørte. Kulturplejen har gennemgaaende langtfra den Betydning foi Rødgranen som for Bøg, Eg og flere andre 1 ræar tei. Man y il Paa nogenlunde god Skovjord kunne indskrænke sig til at slaa Græs, Gederams o. a. langt Ukrudt fra Planterne samt bortskære Humle, Snerle, Gedeblad, Hassel, Birk o. a. Planter, der ind- finder sig i Kulturen; selvsaaet Opvækst af Birk og gamle Pur- rer af Bøg kan i Tiden gøre stor Skade ved at piske de unge Graner. Kreaturgræsning bør ikke anvendes, da den udsætter Planterne for at blive beskadigede ved Dyrenes Traad. Harv- ning og Pløjning mellem Rækkerne behøves sjældent paa de lette Jorder, hvor man sædvanlig dyrker Gran; nogen Virkning 28*