Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLANDING.
435
at blande stærkt med Smaaholme af Eg, Birk og Skovfyr und-
gaar man vel, at Arealet paa een Gang bliver ganske blottet,
naar Ødelæggelsen rammer Rødgranen, men denne kan næppe
frelses ved Blanding, Udbyttet vil blive mindre og tarveligere,
end hvis man havde rene Bevoksninger, og Fordelen ved at faa
samme Ødelæggelse spredt over et større Areal er tvivlsom. Det
samme gælder om Blanding som Værn mod Storm, hvor
dog en spredt Indblanding af Skovfyr og Ædelgran vistnok kan
være hensigtsmæssig, dersom ikke andre Forhold hindrer Dyrk-
ningen al' disse Træarter. I Hedekulturerne indblander man
undertiden 10 pCt. Ædelgran, jævnt fordelt over Arealet. Af
Hensyn til Nattefrosten burde man maaske undertiden fore-
trække Abies Nordmanniana for den almindelige Ædelgran.
Spredte Rødgraner i en Lystræbevoksning vil undertiden
(jfr. S. 377) kunne forøge dens Udbytte; saadanne Træer faar
gode Former og mange tynde faste Knaster, men næsten ingen
døde Knaster.
Efterbedring af Grankulturer har forholdsvis intet stort Om-
lung • Kulturen bør osj kun i Regelen udføres saalcdcs, at næsten
'»gen Planter slaar fejl, men senere kan Angreb af Oldenborrer,
Snudebiller og Hglesinus (S. 437) medføre Efterplantning, hvor-
til i Regelen bør anvendes Rødgran. Hvor Opfrysning gør
Skade, maa Planterne trædes til i Jorden og om fornødent
plantes paa ny. Mangler, der skyldes Overmaal al Fugtighed
i Jorden, bør afhjælpes ved Efterbedring med Hvidgran, en
Træart der ogsaa anvendes, hvor Honningsvampen har ødelagt
den første Kultur. Paa tørre og magre Jorder kan lang Tids
Tørke som i 1868 og 1899 bevirke, at mange større 10—15
aarige Planter gaar ud, og hvis Skaden ikke strækker sig over
et anseligt samlet Areal, vil det her være for sildigt at efter-
bedre med Rødgran; man maa plante Bjærgfyr eller Skovfyi
Paa de største Pletter, men lade Smaahullerne urørte.
Kulturplejen har gennemgaaende langtfra den Betydning foi
Rødgranen som for Bøg, Eg og flere andre 1 ræar tei. Man y il
Paa nogenlunde god Skovjord kunne indskrænke sig til at slaa
Græs, Gederams o. a. langt Ukrudt fra Planterne samt bortskære
Humle, Snerle, Gedeblad, Hassel, Birk o. a. Planter, der ind-
finder sig i Kulturen; selvsaaet Opvækst af Birk og gamle Pur-
rer af Bøg kan i Tiden gøre stor Skade ved at piske de unge
Graner. Kreaturgræsning bør ikke anvendes, da den udsætter
Planterne for at blive beskadigede ved Dyrenes Traad. Harv-
ning og Pløjning mellem Rækkerne behøves sjældent paa de
lette Jorder, hvor man sædvanlig dyrker Gran; nogen Virkning
28*