Haandbog I Skovbrug

442 RØDGRAN. selv om det intet koster, ikke anbefales, da det giver for megen Træk under Kronerne, hvorved Jordbunden ud tørres. Langs Udkanterne bør man maaske endog helt undlade at beskære andre end Hovedtræerne. Især hvor Bevoksningen nu eller fremtidig kan blive stærkt udsat for Storm, maa Udhugningen frembringe modstandsdygtige Træer, ikke blot langs selve Ud- kanten men gennem den hele Bevoksning. En egentlig underste Etage udvikles ofte ikke i de regel- mæssige Plantninger, men der findes dog indtil det 40de Aar en Del undertrykte Stammer, som uden at blive toptørre næsten ganske har ophørt at vokse i Højde, og som bør bevares, saa længe de lever, mindre af Hensyn til Jordbunden, end fordi de bidrager til at afstive Bevoksningen, idet de giver Læ mellem Stammerne. Granskovens Udhugningsteknik er i flere Henseender simp- lere end Løvskovens, hvilket er en Følge af Kronens regelmæs- sige Bygning og koncentriske Vækst, saavel som af at alle Di- mensioner af sundt og velformet Træ ofte har omtrent samme Værdi. Kunstfærdigheden skal her vise sig paa andre Omraa- der end ved Løvtræernes Behandling, først og fremmest i et systematisk Arbejde for Bevoksningens Sundhed, dernæst gen- nem Grenekapning for Frembringelsen af rent og retvokset Træ. Endnu maa omtales nogle særlige Tilfælde af Udhugning i Rødgran. Bevoksninger, der er blandede med Løvtræ, vil i Regelen blive til Granskov, og man bør saa hurtigt som muligt fjerne Løv- træerne, der ofte gør Skade ved at piske Granerne. Blandinger af Bøg og Gran er omtalte tidligere (S. 235). Indblanding af Hvidgran vil efterhaanden falde bort af sig selv; Ædelgraner bør derimod be- gunstiges ved Hugsten, saa al de bedste af dem overholdes gennem hele Omdriften; det samme gælder om sunde Lærke og om velfor- mede Skovfyrrer. Bjærgfyrren bør falde bort, saa snart den kan undværes; den egner sig mindre end alle andre Naaletræer til at udgøre en blivende Del af Granbevoksningen, thi dens Højdevækst taber sig hurtigt, dens Stamme er ofte kroget, dens Stivhed i hvert Fald ringe og dens Levedygtighed tvivlsom. Uregelmæssige Bevoksninger er som oftest frémkomn ved Hulleplantning i lyngsur Jord eller ved mindre vellykket Saa- ning, undertiden som Følge af meget stor Afstand mellem Rækkerne. Man finder her i de højere Aldre Lægter, ja Humlestager, Side om Side med knastede 16—20 Tmr. tykke Stammer. Udbyttet af en saadan Bevoksning kan vel være stort, men Effekterne er ikke værdi- fulde, og den bør afdrives, saa snart som Forholdene tillader det. Især hvor de forskellige Størrelseklasser forekommer i jævn Blan- ding, vil det være umuligt at borttage de tykke knastede Træer til hordel for tyndere velformede Naboer. Hvor der findes samlede