Haandbog I Skovbrug

443 UDHUGNING. Holme af store Træer, bør man af Hensyn til Bevoksningens Sund- hed ogsaa bevare <le grenede Randtræer, men her vil dei tillige fremkomme en Del velformede Træer i Midten af Holmene. Buskplantninger og Blokplantninger, hvoraf der fra ældre Tid haves en Del i vore Skove, hører til de ringeste 1-orniei af Granskov især hvis Planteafstanden har været stor, f. Eks. bxt> Fod. I hver Busk eller Blok har sædvanlig en af Planterne faaet Overmagten og har udviklet sig til et rodtykt, knastet Træ; de andre gaar til Grunde, vokser ind i den store Nabo og giver miet nævne- værdigt Udbytte. Saadanne Bevoksninger bør snarest muligt 01 hugges. Bevoksninger, der med Udhugning, maa at man hugger lidt hvert i Bøgebevoksninger under da bedre end Lystræerne og levedygtig Bevoksning Bevoksninger, der er forsømte behandles med stor Varsomhed, saaledes Aar, men i øvrigt gaar frem omtrent som lignende Forhold (S. 239). Rødgranen vil Eg og Ask kunne udvikle sig til en sund „ med god Tilvækst, forudsat at den ikke allerede er blevet angrebet af Svamp. Saa snart Kulturen har sluttet sig, lægges der i Regelen ingen Vægt paa en særlig Jordbundspleje i Granskoven. Dette er dog næppe ganske rigtigt. I den midaldrende sluttede Rød- granbevoksning er Jordbunden vel meget lidet udsat for at tage Skade, men i de højere Aldre kan der let dannes Granmor, og det er vel sandsynligt, om end ikke bevist, at denne skader Træernes Tilvækst; ogsaa for Rodens Udvikling har Mulden rimeligvis Betydning, og derigennem for Træernes Evne til a modstaa Vind og Svamp. Paa udsatte Steder, langs Udkanter og i Lysninger bør man søge at lienibiinge et Bun la Hyld; Druehylden saar sig undertiden villigt, selv under sluttet Granskov. Særlig vigtig bliver Jordbundsplejen, hvor man ag- ter at tilkultivere Arealet med Bøg eller Eg. I Læbælterne bør vi enten udhugge tidligt og stærkt, saa- ledes som omtalt ved Bøg (S. 240) eller maaske gaa over til Plukhugst; i hvert Fald søger vi at bevare de sundeste, mest levedygtige og haardføre Træer, samtidig med at vi indbringe! Ædelgran ved Kultur, hvis den ikke allerede findes i Læbæ e . Frugterne af den mest omhyggelige Skovpleje i Granbevoks- ningerne kan pludselig gaa tabt ved Skovbrand, en Ulykke hvis Hyppighed sikkert vil tiltage med det stigende Naaletræareal og den stigende Færdsel af uvedkommende i vore Skove; dog op- staar der ikke saa let Brand, hvor Træarten er Gran, som i Fyrreskoven Vi har allerede omtalt Anlæg og Behandling al Brandlinier (S. 418), men det maa fremhæves, at Forsigtighed i Omgang med Ild er det bedste Værn mod Skovbrand, og al denne ikke altid standses af Brandlinien, selv bortset fra at den