Haandbog I Skovbrug

444 RØDGRAN. kan ødelægge store Værdier, inden den naar nogen Linie. I store samlede Naaleskove bør der saa vidt muligt være Forbud mod Tobaksrygning og Antændelse af Baal, man bør søge at undgaa, at der bygges tæt ved Skovhegnet, og tørre Grene saa- vel som tørre Træer bør fjernes fra alle de farlige Steder. Hvis der opstaar Skovbrand*), kan Ilden enten nøjes med at følge Jorden, idet den som Løbeild fortærer Lyng, visne Bregner, Græsstraa og Blade, eller den kan gaa over til at blive Flyveild, der forplanter sig fra Træ til Træ gennem Kronerne, som svides, ud- tørres og bryder i Brand; Gnister fra de brændende Træer kan da frembringe ny Løbeild, medens de ikke kan antænde Trækronerne. Løbeilden dæmper man ved at slaa den ned med Forke og Grebe, paa hvilke der sidder Græstørv, medens den endelige grundige Sluk- ning udføres af Mandskabet i anden Række, der er forsynet med Spader og dækker de brændende og rygende Rester med opgravet Jord. Hvis Ilden allerede har faaet saa stor Magt, at man ikke kan arbejde i dens Nærhed, frembringes et brandfrit Bælte langs Brand- linier, Veje, Vandløb, Hugstflader eller inde i Bevoksningen, idet man fjerner eller dækker alt brændbart Materiale, som findes paa Skovbunden, og søger at indskrænke Ildens Bredde, saa at den løber ud i en Spids, der da er let at slukke; efter Omstændighederne an- vender man Spade, Hakke, Plov og Økse ved dette Arbejde. Ogsaa Modild kan anvendes. Meget ofte slukkes Løbeild af sig selv, naar Vejret er stille. Langt farligere er Flyveild, der modarbejdes ved Fældning af Træer langs Brandlinier og Veje, og i Nødsfald ved Antændelse af Modild som frembringer et Bælte, paa hvilket Ilden mangler Næring. Hvor der er Adgang til Vand, kan man med For- del slaa Løbeilden ned med løvrige Grene, der dyppes i Vandspande, og ved de finske Skovegnes »Svedjebruk«, der svarer til vor Hede- brænding i Agerbrugets Tjeneste, anvender man unge Naaletræer, der af kvases, saa at kun Topgrenene sidder tilbage**). Den far- ligste Aarstid er det tørre Foraar, April—Maj, inden Jorden er dæk- ket af frisk Græs og Urter; i disse Maaneder kan der være Grund til at føre omhyggeligt Tilsyn paa alle stærkt befærdede Steder og langs Banelinier, ikke mindst ved Middagstid paa Helligdage og Fest- dage. If. Brandloven (S. 410 Anni.) § 27 er det Brandfogeden, der skal lede Slukningsarbejdet; helst maa Ledelsen dog lægges i Hæn- derne paa vedkommende Skovbruger, hvis Lokalkendskab og Evne til at overse Brandfaren rimeligvis er større end andre tilstede- værendes. Forsikring mod Ildsvaade ***) har alt længe været kendt i Udlandets Naaleskove og begynder nu at vinde Indgang hos os. *) J. Helms: Hvad kan der gøres for at modvirke Skovbrand? (Forsttidende 1897, S. 69). R. Hesz: Der Forstschutz, 2. Aufl. II, Leipzig, 1890, S. 373—386. **) G. Grotenfelt: Det primitiva jordbrukets metoder i Finland, Helsing- fors, 1899, S. 165. ***) Jfr. Hedeselskabets Tidsskrift 1899, S. 41, 46.