Haandbog I Skovbrug

SKOVBRAND. ____________ 445 ______ udelukkende blevet dyrket som Den kan lige saa lidt som vore andre Naale- 7 den giver for megen Skygge til at burde anvendes En stor Mængde unge Plantager, især paa Hederne, er forsik- rede, saaledes at brandlidte Ejere faar udbetalt et Beløb, der nogen- lunde dækker Udgiften ved den nye Kultur. Forskellig herfra er Forsikring af Vedmassen i den ældre Skov, der, formentlig paa Grund af den høje Assurancepræmie, endnu ikke har vundet Indgang. Maaske vil man komme ind paa at assurere Bevoksninger, der ei særlig udsatte for Brandfare fra tilstødende Jærnbaner, otlentlige Veje eller Bygninger. Hidtil er Rødgranen hos os regelmæssig Højskov. I træer stævnes, og o---- --- --- som Overskovstræ i Mcllemskoven. I Udlandet træller man jævnlig Plukhugst i Rødgranskoven, og denne Driftsform byder sikkert store Fordele, idet den skaber et Læ i Bevoksningerne, (1er modvirker Blæstens skadelige Indflydelse*). Det er ikke Rødgranens Natur at blive affældig inden 100 Aars Alder; der lindes i Mellemeuropa saa- vel som i Karpaterne og i Skandinavien Graner, som er flere Aar- hundreder gamle og dog ganske sunde. Det er imidlertid tvivlsomt, om vor Nedbør er stor nok til, at Plukhugsten kan anvendes hos os, os Forsøg i denne Retning bør kun med Varsomhed anstilles. Maaske vilde' en Overgangsform som Holmehugst kunne anvendes i Vestjylland, hvor den regelmæssige Foryngelse af gamle Rødgran bevoksninger volder anselige Vanskeligheder ; Holmene maa da efter- haanden formes ved Hugst og Kultur, saaledes at de kan modstaa Vinden; Foryngelsen vil rimeligvis især blive udført ved Plantning, undertiden dog ved Selvsaaning. Forsøg og Erfaringer med denne Driftsmaade mangler dog, saa vidt vi ved, fuldstændig her i Lande . I Lystskove Og Alleer bør Rødgranen kun anvendes med Maade- hold. Som Alleetræ er den lidet modstandsdygtig, og som samlet Bevoksning vil den næppe opnaa nogen høj Levealder; Ædelgran vil langt være at foretrække paa de bedre Voksesteder, Hvidgran paa de mindre gode, hvis man overhovedet vil dyrke et Skyggetræ i Mængde. En frodig 15—20aarig Ungskov af Rødgran kan vel være smuk, og i mange smaa vestjydske Anlæg indtager denne Træ- art en fremragende Plads, men Storm og Svamp vil udsætte den hele Plantning for Fare, og i den stærke Skygge kommer der læn hverken Bundflora eller Undervækst, ligesom det er vanskeligt at bringe en Underkultur frem. Smaaholme af Rødgran er ikke smuk , naar deres første Ungdom er forbi, hvorimod en stor Bevoksning, der er stærkt udhugget, saa at Mos, Urter eller Buske dækker den, gør en meget smuk Virkning, men i en Lystskov eller en Park er der sjældent Raad til at give den enkelte Træart saa megen 1 lads. Derimod kan man paa Græsplæner overholde enkelte fritstaaende Rødgraner, hvis Grene naar helt ned til Jorden; Iræarten taa er godt at klippes til Hækker, og Topstævning, udført ved Kunst eller *) Jfr K Gayer: Der Waldbau, 4. Aull., Berlin, 1898, S. 145, 194. J. B. Barth: Veiledning i det vigtigste af den norske Skovhusholdning, 2. Udg., København, 1882, S. 110, 126. Hos disse Forfattere findes Henvisninger til Litteratur om Plukhugst og Holmehugst.