ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
udbytte. 447 Kubikfod pr. Td. Ld. Paa Grund af tæt Plantning og stærk Udhugning staar Holsteinborg noget højere i Forhold til de andre Skovdistrikter end svarende til Voksestedet. Skovdistrikt Løbende Tilv. ved Aar 30 40 50 60 70 Udhugningsudb. ved Aar Gsnitl. 30 40 50 60 70 Tilv. Brahetrolleborg Holsteinborg . . 2det Kronborg. Gode Heder . . 426 437 381 286 172 356 312 272 238 204 216 224 205 176 149 180 265 297 265 210 156 200 222 214 196 226 206 192 178 160 74 93 105 110 114 30 73 112 138 153 288 267 182 182 En Undersøgelse af Vedmassens Fordeling til de enkelte Sortimenter har langt mindre almen Interesse her end i Løv- skoven. Kvasset udgør, naar Naalene regnes fra, i ældie Be- voksninger kun c. 5 pCt. og er ofte værdiløst; Barken benyttes i Regelen ikke; næsten alt sundt og ubeskadiget Ved kan an- vendes til Gavnbrug og bliver det i Regelen; kun det kerne- raadne og det splintrede Ved, en Del af de tørre, frønnede eller ormeædte Stammer samt nogle knastede Topender og meget kro- gede Stykker bør aflægges som Brænde, men Gavntræprocenten paavirkes som ovenfor nævnt i den Grad af Bevoksningernes Sundhedstilstand, at Tallet svinger stærkt fra den ene Bevoks- ning til den anden, selv om Træernes Form og Dimensioner saavel som Sorteringsmaaden er ens. Brændet allægges i Rege- len alt som Favneved, uden at man skelner mellem Fagot og Kløvebrænde; Gavntræet deles vel i Størrelseklasser, men kun efter Tykkelsen i Brysthøjde, saaledes at Stammerne sædvanlig aflægges i fuld Længde, og Tykkelsegrænserne veksler stærkt fra Sted til Sted, dels efter Egnens Skik, dels efter Træets Anven- delse. Gavntræets Værdi paavirkes stærkt af den udbudte Mængde; de mindre Effekter er desto dyrere, jo sparsommere de forekom- mer hvorimod det store Gavntræ, der egner sig til Savbrug, betales bedst, hvor der er nok af det til at kunne forsyne et eller flere Savværker. Stammens Form og Størrelse paavirker vel ikke Rødgranens Anvendelse saa stærkt som ileie andre Træarters, men den har dog anselig Betydning, og af to lige ranke og lige knastefrie Gavntræstammer, tjenlige til samme Brug, vil den mest velformede være mest værdifuld. Rødgra- nens’absolutte Formtal svinger, de yngste Aldre fraregnede, om- kring 0.5, Stubformtallet omkring 1.3, Grenemassekvotienten er som nævnt omtrent 0.05, Stammeformtallet i de ældre Aldre