Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
udbytte.
447
Kubikfod pr. Td. Ld. Paa Grund af tæt Plantning og stærk
Udhugning staar Holsteinborg noget højere i Forhold til de
andre Skovdistrikter end svarende til Voksestedet.
Skovdistrikt
Løbende Tilv. ved Aar
30 40 50 60 70
Udhugningsudb. ved Aar Gsnitl.
30 40 50 60 70 Tilv.
Brahetrolleborg
Holsteinborg . .
2det Kronborg.
Gode Heder . .
426 437 381 286 172
356 312 272 238 204
216 224 205 176 149
180 265 297 265 210
156 200 222 214 196
226 206 192 178 160
74 93 105 110 114
30 73 112 138 153
288
267
182
182
En Undersøgelse af Vedmassens Fordeling til de enkelte
Sortimenter har langt mindre almen Interesse her end i Løv-
skoven. Kvasset udgør, naar Naalene regnes fra, i ældie Be-
voksninger kun c. 5 pCt. og er ofte værdiløst; Barken benyttes
i Regelen ikke; næsten alt sundt og ubeskadiget Ved kan an-
vendes til Gavnbrug og bliver det i Regelen; kun det kerne-
raadne og det splintrede Ved, en Del af de tørre, frønnede eller
ormeædte Stammer samt nogle knastede Topender og meget kro-
gede Stykker bør aflægges som Brænde, men Gavntræprocenten
paavirkes som ovenfor nævnt i den Grad af Bevoksningernes
Sundhedstilstand, at Tallet svinger stærkt fra den ene Bevoks-
ning til den anden, selv om Træernes Form og Dimensioner
saavel som Sorteringsmaaden er ens. Brændet allægges i Rege-
len alt som Favneved, uden at man skelner mellem Fagot og
Kløvebrænde; Gavntræet deles vel i Størrelseklasser, men kun
efter Tykkelsen i Brysthøjde, saaledes at Stammerne sædvanlig
aflægges i fuld Længde, og Tykkelsegrænserne veksler stærkt fra
Sted til Sted, dels efter Egnens Skik, dels efter Træets Anven-
delse.
Gavntræets Værdi paavirkes stærkt af den udbudte Mængde;
de mindre Effekter er desto dyrere, jo sparsommere de forekom-
mer hvorimod det store Gavntræ, der egner sig til Savbrug,
betales bedst, hvor der er nok af det til at kunne forsyne et
eller flere Savværker. Stammens Form og Størrelse paavirker
vel ikke Rødgranens Anvendelse saa stærkt som ileie andre
Træarters, men den har dog anselig Betydning, og af to lige
ranke og lige knastefrie Gavntræstammer, tjenlige til samme
Brug, vil den mest velformede være mest værdifuld. Rødgra-
nens’absolutte Formtal svinger, de yngste Aldre fraregnede, om-
kring 0.5, Stubformtallet omkring 1.3, Grenemassekvotienten er
som nævnt omtrent 0.05, Stammeformtallet i de ældre Aldre