448
RØDGRAN.
omtrent 0.54. Stammeformen belyses ved følgende Tal, der
svarer til de S. 259 anførte (Nr. 1—9 er temmelig lave):
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
201 373 515 614 689 751 802 850 899 1000 1029 1093 1193 1433
Disse Tal er Middeltal for 100 store Rødgraner Ira nord-
sjællandske Skove; Maalehøjden er 5 Fod*).
Rødgranens Formforhold svinger i de ældre Aldre omkring
75; Stammen er meget rank og jævnfør, saa at gode Savklodse
kun aftager 1 Tomme paa 6 Alen, men 1 Tommes Aftagen paa
3—4 Alen forekommer ofte, hvor Kulturen ikke har været til-
strækkelig tæt. Kroget Vækst nedsætter Værdien stærkt, og det
samme gælder om Snoning saavel som om store Knaster. Bar-
ken er tynd; Barkprocenten svinger omkring 7.
Rødgranens Tykkelsetilvækst er omtalt S. 441. Ved pas-
sende Behandling og paa gode Voksesteder vil de ældste Træer,
naar den almindelige Omdrift er 60—70 Aar, opnaa en Tykkelse
i Brysthøjde af 15 Tmr., undertiden mere, hvilket er tilstrække-
ligt til alle almindelige Anvendelser; ja selv ved en öOaarig Om-
drift vil man kunne frembringe gode 16 Alens Bjælker og 12
Tommers Savklodse, naar Voksestedet tiltaler Træarten, og man
i Tide udmærker Hovedtræer.
Tætheden 1 er for gode, sluttede Bevoksninger 20—25, selv
oin man kun regner med Stammemassen. T svinger i Regelen
omkring 0.2.
De Beskadigelser, der forringer Værdien af Rødgranens Ved,
er for en stor Del omtalte i det foregaaende. Men det er ikke
nok, at en større eller mindre Del af den nyfældede Stamme
ofte er ødelagt af Insekter og Svampe eller er knækket af Stor-
men; i mange Tilfælde fortsættes Ødelæggelsen, hvis Veddet
ikke oparbejdes hurtigt, idet Svampen eller Insektet lever og
arbejder videre i det fugtige Ved. Det gælder saaledes om
Honningsvampen og maaske om Rodfordærveren ; af Insekterne
kan Barkbiller (Tomicus lineatus), Træbukke (Tetropium luri-
dum) og Træhvepse (Sirex) fortsætte deres Virksomhed i fældet
Træ. Stammer, der er kastede af Stormen, viser sig undertiden,
naar de oparbejdes, at være splintrede indvendig, saa at de fal-
der i Spaaner **). Det bedste Middel mod Veddets Beskadigelse
er en omhyggelig Udhugning og dernæst hurtig Oparbejdning
af det fældede Ved.
*) A. Oppermann: Undersøgelser over Tilvirkning af Trævarer, 1898, S. 46.
**) Tidsskrift for Skovvæsen 1894 A, Side 104, 229.