Haandbog I Skovbrug

 450 TRETTENDE KAPITEL HVIDGRAN Omtrent 1790 blev Hvidgranen (Picea alba Link.), hvis Hjem- stavn er det øsllige Kanada og de tilgrænsende Fristater, indført til Danmark*). Det haardføre, nøjsomme Træ blev tidlig anvendt i Læplantninger og har paa dette Omraade faaet en anselig Udbredelse; det findes nu som Smaabevoksninger og Holme eller spredte Træer dyrket paa magre Jorder og vindaabne Steder i alle Egne af Landet; først er det blevet udbredt fra Brahetrolleborg, fra Valdemarslund (2 det Kronborg Distrikt) og fra Odsherred, senere tillige fra Wedells- borg, og nu forekommer det overordentlig talrigt i Vestjyllands Hegns- og Læplantninger, hvor det er næsten uundværligt. Gamle Bevoksninger er dog endnu sjældne**). Hvidgranens Ved minder i Egenskaber og Anvendelse om Rødgranens, men afviger paa følgende Punkter: Stammen er hyP" pigere kroget, den bliver sjældent større end til middelstort Tømmer og indeholder talrige, men ikke meget tykke Knaster; Veddet er meget rigt paa Harpiks, Haardheden, Sejheden og Varigheden over for Raad er kendelig større end Rødgranens. Barken indeholder en betydelig Mængde Garvestoffer. Hvidgranen egner sig saaledes min- dre godt til Tømmer og fine Bræder, hvorimod den er et fortrinligt Materiale til Pæle, Hegnslægter, Plankeværker og andet Træværk, der skal udsættes for Fugtighed, ligesom den end Rødgran. Disse værdifulde Egenskaber kendte og vurderede***). I sine Fordringer til Voksestedet beskeden end Rødgran. Den kan vokse paa mere tør og mager Jord; den taaler bedre stillestaaende Fugtighed og Surhed; den hemmes næppe fuldt saa meget af Lyngsyren, og den kan trives ret godt paa Tørvebund; i sin Hjemstavn vokser Hvidgranen endog i Sumpe, ja selv paa Hængesæg. Det er dog især dens Evne til at modstaa et barsk og blæsende Klima, der begrunder dens Dyrkning; den staar sig ypperligt mod Blæst og Vinterkulde, angribes kun større Brændkraft ikke tilstrækkelig har er Hvidgranen mere er *) Allerede Aar 1700 er Hvidgranen indført til Storbritannien, og noget før 1800 var der ved Dagsnäs i Skaane avlet spiredygtigt Frø (Bibliothek for Physik, Medicin og Oekonomie Bd. 14, 1798, S. 219). Før 1815 er den næppe kultiveret almindeligt her i Landet. **) J. Bhüel omtaler fra Aagaard ved Fjerridslev (Forsttidende Febr. 1899) en 50 — 70 Aar gammel Hvidgranplantage paa 20 Tdr. Land. ***) Jfr. C. M. Poulsen i Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S 78 (modsat C. H. Schrøder smst. S. 83); H. Mayr: Die Waldungen von Nordamerika; München, 1890, S. 405; E. Dalgas’ Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne, Aarhus, 1890—91, S. 128; J. Brown: The forester, 6. ed., London 1894, I, S. 337.