Haandbog I Skovbrug

FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 451 sjældent af Nattefrost og taaler en høj Grad af Sommertørre; kun i meget langvarige Tørkeperioder kan den ligesom Rødgran gaa til Grunde; af Stormen væltes den lige saa let som sunde Rødgraner. Fugtige Somre og stærk Nedbør gavner næppe Hvidgranen, der i Vestjylland lider meget af Svampen Lophodermium Abietis. I sine Fordringer til Lys ligner den Rødgran, men paa de magre Jorder, hvor den sædvanlig dyrkes, vil Bevoksningen tidligt stille sig for- holdsvis lyst. Hvidgranen kan godt danne store Bevoksninger, men den kan ogsaa dyrkes som underordnet spredt Indblanding, f. Eks. som Efterbedringstræ hvor Hovedtræet er Bøg (S. 174) eller Ædel- gran, medens den som Holme kun bør blandes med Træarter, hvis Omdrift er lav, især Rødgran og Bjærgfyr. Til Arealets Form stiller den haardføre Hvidgran ikke store Fordringer. Rodfordærveren (Polyporus radiciperda) og Honningsvampen (Armillaria mellea) kan vel angribe Hvidgranen, men optræder dog langt mindre voldsomt end i Bevoksninger af Rødgran, og dette For- hold i Forening med Træartens mange andre gode Egenskaber taler for at dyrke den noget mere end hidtil i samlede Bevoksninger, paa mager Jord og vindaabne Steder, hvorimod det er et Fejlgreb at kultivere den, hvor de mere anselige Arter : Rødgran og Ædelgran kan trives. Sin største fremtidige Udbredelse vil Hvidgranen faa i Hegnsplantninger og Læplantninger; dernæst vil den blive an- vendt en Del i Klitterne paa nordlige og østlige Hælder med for- holdsvis frisk og kraftig Jord, medens den i Hederne og i Øernes Anlæg paa lette Jorder med Fordel kan dyrkes paa Voksesteder, der er for daarlige til Rødgran og for gode til Bjærgfyr, saaledes paa en Del magre Agerjorder; endelig vil den faa en beskeden Plads som underordnet Indblanding og som Efterbedringstræ paa sure eller muldblottede Pletter, hvor intet andet vil trives. Kulturen udføres altid ved Plantning, hvortil man anvender I eller 5 Planter, der frembringes saaledes som omtalt ved Rødgran. Dog maa man saa mindre tæt; 1 Pund bør spredes over 70 80 O Alen, da det indeholder 150 000 Frø, hvis Spireevne er stor, naar det er velbehandlet og af sidste Aars Høst; 1'røaarene falder imid- lertid temmelig uregelmæssigt, om end de ikke er sjældne, og man ffiaa ofte nøjes med overgemt Frø, der imidlertid kan have en an- selig Spireevne og betales højt. Da vi avler Frøet her i Landet, vil vi kunne foretage et strengt Udvalg af Frøtræer; de bør være ranke og hurtigtvoksende, medens man vistnok kun alt for ofte har plukket Kogler af lave, sietformede Randtræer og paa Grund af Frøets høje Pris har saaet alt, selv Af harpningen. Efter Mayrs Be- skrivelse at dømme synes Hvidgranen at være en formiig Alt lige- som Rødgran Prikleafstanden kan være lidt mindre end for denne Træart, og der er næppe stor Forskel paa Prisen af Planterne. Plantningen udføres i Regelen saaledes som omtalt ved Rødgran, lynggroede Klitarealer bliver pløjede 1 Gang, hvilket koster 8 12 Kr. pr. Td. Land, og man planter dernæst i gravede 16X16X14 Tmrs. Huller, soin koster 50—60 Øre pr. Hundrede; Plantningen udføres med de ved Bjærgfyrkultur (Fig. 150, S. 486) anvendte Red- skaber; dog foretrækker man en mere bredbladet Vrikkespade. Olden- borrer kaster sig med Forkærlighed over Hvid granens Løv, som de 29* _____________' aS