Haandbog I Skovbrug

 LÆPLANTNING. 455 langt større Vindstyrke, men ogsaa en langt større Mængde kolde nordlige Vinde end Nakkehoved, der ligger paa Øens nordøstlige Kyst, men tæt ved Nordpynten. Vindstyrken er her angivet efter Skalaen 1—12, d. v. s. omtrent 2 Gange saa stor som efter Land- skalaen 1—6; S : N er Forholdet mellem Antallet af Døgn med Vinde fra sydlige og fra nordlige Himmelhjørner. De ejendommelige Vindforhold ved Nakkehoved er sikkert en medvirkende Aarsag til, at Træplantning lykkes langt bedre her end langs Kysten vest for Gilleleje; bekendt er Fyrmesterens smukke Plantage fra ældre Tid* **)), men ogsaa de unge Kulturer trives langt bedre ved Nakkehoved end paa Nordvestkysten_■). Enhver, der færdes i Vestjylland og ser, hvorledes Blomster, Køkkenurter og Frugttræer trives, naar de skærmes af Læbælter, men vantrives og gaar til Grunde, hvor disse mangler, bliver umid- delbart overbevist om Læplantningens Betydning for Havebruget Ogsaa paa Landbrugets Afgrøder ser man en tydelig Virkning af Plantningen, til Dels vel som Følge af at Jorden og Luften bliver varmere, idet der skabes Læ (S. 67), men ogsaa af mange andre Grunde. Vinden gør ikke blot Skade ved at fremkalde Fordamp- ning og Afkøling; den pisker ogsaa Markens og Havens Kulturplan- ter, særlig de spæde Blade og Skud, enten direkte eller mod andre Plantedele; den blæser Muldlaget bort fra Planterødderne og fra Brakmarker; den fremkalder Sandknog, bringer Regn og Hagl til at slaa Sæden ned, blæser Træfrugt og moden Sæd af, gør Vejbanerne alt for nøgne om Sommeren og samler Sneen til Driver om yme- ren. Langs Havet vil Plantninger vistnok kunne fange det salthol- dige Vandstøv, der ellers med Paalandsvind føres ind over Landet og siges at afsvide Sæden, ligesom de maaske kan danne et Værn mod kolde Havtaager. Stedsevarende Græsgange vil have Gavn af den lette Sideskygge fra Læbælterne; Smaaplantninger omkring Bo- liger skaffer Mennesker og Dyr Ly og formindsker Vedligeholdelsen Paa Tag og Fag. Vejplantningerne giver Læ for tilstødende Marker og forskønner Landskabet; paa selve Vejen skygger de og bevirker ligesom Hegnsplantningerne, at Sneen lægger sig mere jævnt end ellers; langs Jærnbanerne virker de som Sneskærme. Under visse Omstændigheder kan alle disse Plantninger vel blive til Besvær. Træerne tager Næring af de tilstødende Agre, de kan hindre Jordens Bearbejdning, skygge over Afgrøderne og hine re deres Udtørring, naar de er høstede. Hvor man planter tæt ind om Husene, Økonomihaven og Blomsterhaven, kan man faa fugtige Tage, klamme Mure, mørke, kolde, fugtige Værelser for megen Skygge paa Haveplanterne saa at de vel bærer Blade, men ikke Blomster og Frugt. Det gælder om i Tide at regne med, at Træerne vokser, og man maa forstaa, at det er Blæsten, men ikke Solen og den friske Luft der skal lukkes ude. Beplantede \eje, der følger Terrainets Bølger, bliver fugtige, og om Vinteren vil de ofte have godt Slædeføre, men daarligt Vognføre; høje Træer kan hindre Færd- y* ~-~7 *) .1. P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udg., II, 1898, S. 87. **) Velvillig Meddelelse fra Hr. Skovrider J. Helms.