456
HVIDGRAN.
selen baade paa Veje og paa Jærnbaner, naar de i Storm kastes ud
over Færdselslinien*).
Samtidig med, at man undersøger, hvorledes Læbælter og Smaa-
plantninger paavirker Varme, relativ Fugtighed og andre klimatiske
Forhold, bør man direkte iagttage Virkningen paa Plantevækst, Hus-
dyr og Bygninger, medens den umiddelbare Virkning paa Menneskers
Helbred og Velbefindende vel vanskelig lader sig udtrykke i Tal. I
Amerika har man paavist, at Antallet af Kløverplanter i en jævnt
besaaet Mark aftog, efterhaanden som man fjernede sig fra den læ-
givende Genstand**).
Om Udbyttet af Hvidgranskov har vi kun højst ufuld-
kommen Kundskab. Rimeligvis vil det i 50aarig Omdrift paa
nogenlunde gode Sandjorder kunne blive 3500 Kbf. Hovedbenyttelse
og 1200 Kbf. Udhugning, altsaa tilsammen c. 100 Kbf. pr. Td. Land;
men paa de mindre gode Voksesteder maa vi lade os nøje med et
betydelig mindre Udbytte. Sortimenterne vil især blive Pæle, Læg-
ter og Stager samt et mindre Antal Tømmerstokke og Savklodse og
en anselig Mængde Brænde, særlig fra de knastede, fritstaaende
Hegnstræer. I en c. 36 Aar gammel Bevoksning paa Wedellsborg
\ar Middelhøjden 38 Lod, Middelomfangen (3 Fod over Jorden) 19
Tnir., men de største Træer maalte 44 Fod og 30 Tmr. I Aaret
1900 solgte Brahetrolleborg 2000 Kbf. gamle Hvidgraner (c. 15 Kbf.
pr. Stk.) til Sildekasser for 30 Øre pr. Kubikfod.
Stammens Form er vistnok selv i sluttede Bevoksninger no-
get mere spids end Rødgranens, og de fritstaaende Hegnstræer vil
blive meget rodtykke, saa at de ikke egner sig til Tømmer. Barken
er tykkere og Barkprocenten større end hos Rødgran***).
*) Jfr. P. la Cour: Skovenes Indflydelse paa Varmen (Tidsskrift for Physik
og Chemi Bd. IX, 1870); Læplantningens Indflydelse paa Vejrliget (Hede-
selskabets Tidsskrift 1889). A. Oppermann: Skovene og Skovbruget i
Forhold til Samfundet, 1897.
**) F. H. King, refereret i Wollnys Forschungen auf dem Gebiete der Agri-
kultur-Physik 1895, S. 212.
***) J. Helms i Tidsskrift foi- Skovvæsen 1898 A, Side 77.