ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
462 ÆDELGRAN. r?aide 4den fortrænSe Bøgen og Egen i vore ældre Skove JT* d ’ saa læn§e vi ikke ved mere om Ædelgranens Vækst og Udbytte, er det tvivlsomt, om en saadan Overgang etaler sig Som Undervækst under Lystræer har Ædelgranen nogen Værd! og er i hvert Fald bedre end Rødgran, men sæd- anbg bø, nian dog foretrække Løvtræer og Buske, som holder Jorden mere »aaben« end Naaletræerne. Ædelgrandriltens Krav til Jordbunden er lidet kendte- if Ramann behøver den til sin Udvikling betydelig mere Kali ’end Kødgranen, hvorimod den ikke berøver Jorden megen Kalk. Ligesom Bøgen kan Ædelgran kultiveres baade ved Selv- saanmg, ved kunstig Saaning og ved Plantning, men sidstnævnte IkmfnM§Sma fT St0rre Betydnin^ her end 1 Byskoven, foidi vi som oftest mangler ældre Bevoksninger, paa hvilke «n naturlig Foryngelse kan bygges, dels fordi Ædelgranet kunneS1l8adP e’ °§ man SOm oftest ha" ment at nne lade sig nøje med et temmelig lille Plantetal, 3000-5000 pr. Id. Land hvorved det bliver muligt at holde Udgiften til antning inden for nogenlunde rimelige Grænser. ikl-P (VOrrdeJ fi"deS §ammeI Skov af Ædelgran paa mild og > \ oi ug ig und, bør man forsøge Selvsaaning, der i Ud- kindet er den almindeligste Foryngelsesmaade. Hos os bærer fa 40 Ta am g Fr0 hvertandet Aar> undertiden allerede a 40 50 Aars Alder, og i gam]e Bevoksninger, hvor Bunden næsnteSFoiaVe ft Surkløver Mosser, vil den ” æd J ivsnp °? Være dækket af 0Pvækst. Man kan da nøjes selv vH m f h T"’ hV°r den ikke kommer af ’hp foiberede Bevoksningen saavel som Jordbunden. / c 1 ^a‘’"ingsIwSs‘en kan billes omtrent som i Bøgeskoven dP F i ; Ullge Planter taa,er Vel en stærkere Skygge, men tadS meset Overstandere, og i Saarene mc„e. * forekommer paa Kvistenes øvre Side, meget let Phoma pithya. Indblandede Træarter hugges først’ dernæst tager man enkelte svære, lavkronede Ædelgraner der Træer8Sder ” beh*ndles ved Grenekapning, samt helst alle de løbne t ELeksek0Ste’ endelig fjerner man alle op- knække 3 'æ6*’ elleiS vilde Være udsatte for at aUe tadaTr . Derim°d bø1’ man -erholde som T T Smaatræer’ der tilhører underste Etage, og Hvor det find" "mV Vær„dlfuIde Skyggestriber over Opvæksten, kun med li Af ? °PVækst’ bevarer ™an mel Opvækst t § aI fremsPrinSende Hjørner; spredt gam- Opvækst bør næppe bevares. I Stedet for at anvende en