462
ÆDELGRAN.
r?aide 4den fortrænSe Bøgen og Egen i vore ældre Skove
JT* d ’ saa læn§e vi ikke ved mere om Ædelgranens
Vækst og Udbytte, er det tvivlsomt, om en saadan Overgang
etaler sig Som Undervækst under Lystræer har Ædelgranen
nogen Værd! og er i hvert Fald bedre end Rødgran, men sæd-
anbg bø, nian dog foretrække Løvtræer og Buske, som holder
Jorden mere »aaben« end Naaletræerne.
Ædelgrandriltens Krav til Jordbunden er lidet kendte- if
Ramann behøver den til sin Udvikling betydelig mere Kali ’end
Kødgranen, hvorimod den ikke berøver Jorden megen Kalk.
Ligesom Bøgen kan Ædelgran kultiveres baade ved Selv-
saanmg, ved kunstig Saaning og ved Plantning, men sidstnævnte
IkmfnM§Sma fT St0rre Betydnin^ her end 1 Byskoven,
foidi vi som oftest mangler ældre Bevoksninger, paa hvilke
«n naturlig Foryngelse kan bygges, dels fordi Ædelgranet
kunneS1l8adP e’ °§ man SOm oftest ha" ment at
nne lade sig nøje med et temmelig lille Plantetal, 3000-5000
pr. Id. Land hvorved det bliver muligt at holde Udgiften til
antning inden for nogenlunde rimelige Grænser.
ikl-P (VOrrdeJ fi"deS §ammeI Skov af Ædelgran paa mild og
> \ oi ug ig und, bør man forsøge Selvsaaning, der i Ud-
kindet er den almindeligste Foryngelsesmaade. Hos os bærer
fa 40 Ta am g Fr0 hvertandet Aar> undertiden allerede
a 40 50 Aars Alder, og i gam]e Bevoksninger, hvor Bunden
næsnteSFoiaVe ft Surkløver Mosser, vil den
” æd J ivsnp °? Være dækket af 0Pvækst. Man kan da nøjes
selv vH m f h T"’ hV°r den ikke kommer af
’hp foiberede Bevoksningen saavel som Jordbunden.
/ c 1 ^a‘’"ingsIwSs‘en kan billes omtrent som i Bøgeskoven
dP F i ; Ullge Planter taa,er Vel en stærkere Skygge, men
tadS meset Overstandere, og i Saarene
mc„e. * forekommer paa Kvistenes øvre Side,
meget let Phoma pithya. Indblandede Træarter hugges først’
dernæst tager man enkelte svære, lavkronede Ædelgraner der
Træer8Sder ” beh*ndles ved Grenekapning, samt helst alle de
løbne t ELeksek0Ste’ endelig fjerner man alle op-
knække 3 'æ6*’ elleiS vilde Være udsatte for at
aUe tadaTr . Derim°d bø1’ man -erholde
som T T Smaatræer’ der tilhører underste Etage, og
Hvor det find" "mV Vær„dlfuIde Skyggestriber over Opvæksten,
kun med li Af ? °PVækst’ bevarer ™an
mel Opvækst t § aI fremsPrinSende Hjørner; spredt gam-
Opvækst bør næppe bevares. I Stedet for at anvende en