Haandbog I Skovbrug

FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 4(51 er saa meget vanskeligere at modarbejde denne Svamp, som man endnu ikke kender dens hele Levevis; medens nogle anser den for en værtskiftende Svamp, hvis anden Vært endnu er ukendt, mener andre, at den udelukkende lever paa Ædelgran. Det sikreste Middel til dens Bekæmpelse er vistnok Borthugning eller Afskæring af alle Heksekoste i den unge Opvækst, hvor de i Forsommeren er let kendelige paa deres korte gule Naale, som de taber om Efteraaret; Heck anbefaler at give Arbejderne findeløn for hver levende Heksekost, de leverei. Muligt, men ingenlunde sikkert, er det, at vort Klima hemmer Svampens Udbredelse; i Schwarzwald har ganske vist Heck ikke kunnet paavise, at en Forskel i Klimaet havde Betydning, men det er vel tænkeligt, at vort tørre Foraar skader Sporernes Spiring, eller at Ædelgranen i vort milde Foraar udvikles saa tidligt, at dens Væv er forholdsvis modstandsdygtige, naar Sporerne spredes. Weise fremhæver, at den hverken i Schlesien eller i Thüringen gør tilnæi melsesvis saa stor Skade som i Schwarzwald. Om den regelmæs- sige Højskovsdrift eller Plukhugstdriften lettest medfører Kræft, er endnu meget omstridt. I sin Hjemstavn angribes Ædelgranen tillige af flere andre Svampe; endnu har ingen gjort stor Skade paa vore Kulturer eller Bevoksninger, men dette gunstige Forhold vil maaske ikke vedblive, naar Dyrkningen tiltager. Egern, Oldenborrer og Snudebiller optræder vel paa Ædel- gran, men Træartens store Reproduktionsevne hjælper den til at forvinde Angrebene. Bladlusen Chermes Piceæ, der lever Paa Barken, gør pletvis anselig Skade. Hjorte vildtet bider de unge Ædelgraner værre end alle andre Naaletræer, og selv om der kun findes temmelig ubetydelige Mængder Raavildt, maa alle Kulturer indhegnes. Hertil kommer, at Daavildt og Kronvildt ofte skræller stærkt i Stangskoven, hvilket kan gøre Dyrkningen ganske umulig. Ædelgranens rette Plads bliver det nogenlunde ^ugtl'a*’e Grus og Sand, som den dels erobrer fra Bøgen, de s u ø granen, og fremdeles vil den fra sidstnævnte Iiæait ta^e ce Arealer, der er mest udsatte for Vinden, og, hvad der ofte er det samme, dem paa hvilke Rodfordærveren er mest udbredt. Rimeligvis vil den saaledes faa en ikke ringe Betydning i Hede- kulturen, dog mindre ved det første Anlæg end som Afløser for Rødgran og Bjærgfyr i næste Omdrift. Ogsaa ved nye Skov- anlæg paa lette Jorder uden for Hederne fortjener den at an- vendes; man bør her paa passende Steder plante Ædelgran under en Forkultur i Stedet for som man plejer straks at plante alt til med Rødgran. Derimod gaar man vistnok ofte for vidt