Haandbog I Skovbrug

464 ÆDELGRAN. er vistnok den, der opnaas ved en passende stærk Hugst i de foregaaende Aar, som baade paavirker Muldlaget og Træernes Frøbæring saavel som deres Evne til at taale Lysstilling. Lysningshugster og Afdrivningshugster føres omtrent som i Bøgeskoven; dog kan den første Hugst vistnok udsættes tem- melig længe, hvor der i Frøaaret er stillet en almindelig Besaa- ningshugst. Iagttagelse af Opvæksten vil, indtil omfattende Er- faringer foreligger, give den bedste Vejledning (jfr. S. 466). Kunstig Saaning under Skærm anvendes, hvor Selvsaaning lod sig udføre, dersom Bevoksningen var Ædelgran. Saaningen kan lykkes under mange forskellige Træarter, naar de blot ikke som Rødgranen er udsatte for at vælte eller knække i Storm. Efter A. Steens Erfaringer*) paa Bornholm, der stemmer med Burckhardts Angivelser, er det dog langt vanskeligere at frem- bi inge Ædelgran under Bøg end omvendt. Lysstillingen maa lette sig efter Iræart og Bevoksningsforhold; Jorden bør næppe bearbejdes stærkere end til Selvsaaning, men for at spare paa Frøet og lette Renholdelsen bør man nøjes med 2 Fod brede Striber og lade Linier af samme Bredde ligge urørte. Saaningen maa ikke blive dækket af Løv, og man former derfor under- tiden Striberne som 4 I mr. høje, 18 Tmr. brede Kamme, paa hvis Ryg Saaningen udføres, efter at Jorden er trykket sammen. Den største Vanskelighed er ofte Tilvejebringelsen af anse- lige Mængder godt Frø; en Udsæd af 80 Pund pr. Td. Land vil være fornøden, da Spireevnen sjældent er over 60 pCt. og ofte betydelig mindre; Steen fremhæver i Modsætning til Burckhardt, al den er mindst, naar Frøbæringen er rigest. Hvepsen Megastigmus suspectus gør en ikke ringe Skade paa Høsten af Ædelgranfrø, ja kan i enkelte Aar endog ødelægge den aldeles, 1 Pund renset, tørt Frø indeholder 11000 Kerner, saa at der med en Spiringsprocent af 40 kommer c. 360 000 Planter pr. Td. Land, d. v. s. omtrent som i Bøgesaaninger (S. 181); »Ædelgran- saaninger kan ligesom Bøgesaaninger ikke let slaa for tæt« (Burck- hardt). Man plukker Koglerne i September—Oktober, naar de be- gynder at blive brune; Arbejderen klatrer op i Toppen af de store Træer, anvender Stige til de mindre og binder Toppene af flere Træer sammen, hvor et enkelt ikke kan bære; Koglerne samler han i et Klæde eller en Pose, som han kaster ned, naar den er fyldt; blandt hrøtræerne bør man i Regelen vælge dem, der viser den hin ligste og rankeste Vækst, men det var vel ogsaa Forsøget værd al finde en Race med sildigt Løvspring eller stor Evne til at mod- ) En Del al Steens Erfaringer er meddelte i Beretning om Bornholms-Eks- kursionen fra Landbohøjskolen 1898 (autogr.).