Haandbog I Skovbrug

KUNSTIG SAANING. 465 staa Nattefrost. Koglerne bredes tyndt ud paa et Brædegulv, vejres °g røres; efterhaanden falder Kogleskæl og Frø fra Midtkeglen, og man renser nu Frøet fra paa Maskine eller Saald, vejrer det atter, afvinger det let ved at tærske eller træde det i en Sæk og kan da forsende det; dog kan det let tage Varme, hvis det er længe under Vejs, og hvis Sækkene er helt fulde. Man kan ogsaa opbevare det afvingede Frø til om Foraaret, men Lagring af de tørrede Kogler maa dog foretrækkes; stærk Udtørring er meget skadelig for Ædel- granfrøet, men mangelfuld Vejring ligesaa; det forholder sig i saa Henseende som Bog og Agern. P. Winge anvender Opbevaring i Hakkelse, der om Foraaret renses fra paa Kastemaskine, udbløder Frøet i lunkent Vand og soltørrer det inden Udsaaningen. Golde Frø er hule, medens de sunde Frø har en hvid Kerne og lugter stærkt af Terpentin, naar man skærer dem over; dog er næppe alle saadanne Frø i Stand til at spire. 1 Tønde Kogler giver c. 15 Pund vaadt vinget Frø, der ved Afvingning og Tørring vistnok svinder ind til 10 Pund; undertiden er Udbyttet endog kendelig mindre. Ud- giften ved Fremstilling af 100 Pund tørt, rent Frø er 25—30 Kr., undtagelsesvis endog 50 Kr.; i Udlandet samles det dog undertiden langt billigere. Den bedste Saatid regnes Efteraaret for at være, og længere end til næste Foraar bevarer Frøet ikke sin Spireevne; men det tør vel være, at en forbedret Opbevaringsteknik vil føre os mere end hidtil ind paa tidlig Foraarssaaning, da det ofte vil være vanskeligt om Efteraaret at blive færdig med Skovning og Jordens Behandling i rette Tid. Man saar Frøet omtrent lige- som Bog og dækker det med x/4— */2 Tin. Jord, mindst naar man saar om Foraaret. Det er som alt nævnt overvejende ved Plantning, at vi kul- tiverer Ædelgranen, og vi kan derved bringe den frem paa Wange Voksesteder, hvor den spæde Kimplante ikke vilde kunne trives. Ædelgranens Reproduktionsevne er stor, og ompriklede Planter er et Materiale, som sjældent slaar fejl, naar Kulturen udføres med Omhu og paa passende Steder. Jorden maa være ganske fri for Surhed, og en ret anselig Afgravning, omtrent som til Plantning af Bøg paa svær Jord, maa derfor ofte ind- lede Kulturarbejdet; Lysstillingen maa ikke væie loi svag, hvis Arealet er bevokset med Storskov; den Skade, som Nattefrost "'uligvis kan gøre, er mindre end den, der sandsynligvis frem- kommer ved Fældning, Opskovning og Transport af talrige store Overstandere. Fra Frijsenborg Skove anføres omstaaende en Tabel over Hugsten ’ en Række Afdelinger, der er tilkultiverede med store Ædelgran- Planter; Tallene gælder for 10 Tdr. Land, og Masserne er angivne i Hundreder Kubikfod (jfr. S. 187). F. betyder første, A. andet og tredje Frijsenborg Distrikt. Den gamle Bevoksning var i IX, 2 30 ===