Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KUNSTIG SAANING.
465
staa Nattefrost. Koglerne bredes tyndt ud paa et Brædegulv, vejres
°g røres; efterhaanden falder Kogleskæl og Frø fra Midtkeglen, og
man renser nu Frøet fra paa Maskine eller Saald, vejrer det atter,
afvinger det let ved at tærske eller træde det i en Sæk og kan da
forsende det; dog kan det let tage Varme, hvis det er længe under
Vejs, og hvis Sækkene er helt fulde. Man kan ogsaa opbevare det
afvingede Frø til om Foraaret, men Lagring af de tørrede Kogler
maa dog foretrækkes; stærk Udtørring er meget skadelig for Ædel-
granfrøet, men mangelfuld Vejring ligesaa; det forholder sig i saa
Henseende som Bog og Agern. P. Winge anvender Opbevaring i
Hakkelse, der om Foraaret renses fra paa Kastemaskine, udbløder
Frøet i lunkent Vand og soltørrer det inden Udsaaningen. Golde
Frø er hule, medens de sunde Frø har en hvid Kerne og lugter
stærkt af Terpentin, naar man skærer dem over; dog er næppe alle
saadanne Frø i Stand til at spire. 1 Tønde Kogler giver c. 15 Pund
vaadt vinget Frø, der ved Afvingning og Tørring vistnok svinder ind
til 10 Pund; undertiden er Udbyttet endog kendelig mindre. Ud-
giften ved Fremstilling af 100 Pund tørt, rent Frø er 25—30 Kr.,
undtagelsesvis endog 50 Kr.; i Udlandet samles det dog undertiden
langt billigere.
Den bedste Saatid regnes Efteraaret for at være, og længere
end til næste Foraar bevarer Frøet ikke sin Spireevne; men det
tør vel være, at en forbedret Opbevaringsteknik vil føre os mere
end hidtil ind paa tidlig Foraarssaaning, da det ofte vil være
vanskeligt om Efteraaret at blive færdig med Skovning og
Jordens Behandling i rette Tid. Man saar Frøet omtrent lige-
som Bog og dækker det med x/4— */2 Tin. Jord, mindst naar
man saar om Foraaret.
Det er som alt nævnt overvejende ved Plantning, at vi kul-
tiverer Ædelgranen, og vi kan derved bringe den frem paa
Wange Voksesteder, hvor den spæde Kimplante ikke vilde kunne
trives. Ædelgranens Reproduktionsevne er stor, og ompriklede
Planter er et Materiale, som sjældent slaar fejl, naar Kulturen
udføres med Omhu og paa passende Steder. Jorden maa være
ganske fri for Surhed, og en ret anselig Afgravning, omtrent
som til Plantning af Bøg paa svær Jord, maa derfor ofte ind-
lede Kulturarbejdet; Lysstillingen maa ikke væie loi svag, hvis
Arealet er bevokset med Storskov; den Skade, som Nattefrost
"'uligvis kan gøre, er mindre end den, der sandsynligvis frem-
kommer ved Fældning, Opskovning og Transport af talrige store
Overstandere.
Fra Frijsenborg Skove anføres omstaaende en Tabel over Hugsten
’ en Række Afdelinger, der er tilkultiverede med store Ædelgran-
Planter; Tallene gælder for 10 Tdr. Land, og Masserne er angivne
i Hundreder Kubikfod (jfr. S. 187). F. betyder første, A. andet og
tredje Frijsenborg Distrikt. Den gamle Bevoksning var i IX, 2
30
===