Haandbog I Skovbrug

471 KULTURPLEJE. •) Vildtmængden er 80-90 Stkr. pr. 1000 Tdr. Land. Om disse Hegn se V. Neergaards Meddelelser i Tidsskrift for Skovvæsen 1894 A, Side 130, supplerede med Forfatterens velvillige Meddelelser til os. skære Gedeblad, Humle og andre Slyngplanter, der ellers kan gøre stor Skade; Toppe og Sidegrene, der er ødelagte ved Skov- ning af Overstandere, bør ligeledes skæres af, hvorved Planten ofte sættes i Stand til at danne ny Top, og Faren for Svampe- angreb rimeligvis formindskes. Heksekoste fjernes omhyggeligt ved Hugst eller Beskæring (S. 461). Undertiden maa man ind- samle Snudebiller (S. 437), og hvor der lindes betydelige Mæng- der Hjortevildt, maa man anvende de S. 312—317 beskrevne Kulturhegn. Dog vil en Kultur med store Planter sædvanlig allerede i Løbet af 4—6 Aar være saa høj, at Vildtet ikke kan naa Toppene, og Indhegningen vil derfor blive mindre dyr end ved Saaninger af Ædelgran og Eg. Stakitter vil kunne bruges flere Gange, Risgærde vil ikke kræve megen Reparation, og af Traadvæv kan man, hvor der kun findes Raavildt og delte ikke er alt for talrigt, nøjes med de lettere og billigere Numre. V. Neergaahd har paa Vemmetofte hegnet toi 52 Kr. pr. 100 Favne, og disse Hegn har holdt i 5—6 Aar uden at blive sprængte af Vildtet eller forfalde paa anden Maade. Stol- perne sættes med c. 24 Fods Mellemrum, der er kun 1 Hegnstraad foroven i 52 Tmrs. Højde, og hertil bruges Traad Nr. 14 medens Traadvævet er Nr 19. I Regelen er der 5 Fod mellem I ilbindin- gerne, af hvilke de øverste maa falde lige over de nederste men f. Eks. hvor Traadvævet slaar Buler, binder man tættere Da dei er saa faa Stolper, fjedrer Traadvævet godt og sprænges ikke, naar Vildtet løber imod det. Hvor Terrainet er ujævnt, skæres den un- derste Traad ned i Jorden*). Ædelgranskovens Omdrift vil rimeligvis falde mellem 60 og 100 Aar, men der er intet til Hinder for at overholde enkelte Bevoksninger endnu længere, thi Tilvæksten og Sundhedstilstan den vil i Regelen være god. og særlig store Effekter kan under- tiden sælges til høje Priser. Under 60 Aar bør vi næppe gaa, dels af Hensyn til Foryngelse ved Selvsaaning, dels fordi de tidlige Udhugninger næppe er saa værdifulde som i Rødgran- bevoksninger. Udhugningen behøver ikke at begynde, før Bevoksningen er henved 30 Aar gammel, med mindre den er h embi agt vec Saaning eller meget tæt Plantning. Ædelgranens Spredningsevne er som foran nævnt langt større end Rødgranens; Hovedtræer danner sig sædvanlig let, og selv overskyggede Træer bevarer længe nogen Højdevækst. Stamtallet bør, i hvert Fald hvor del- er Læ og god Jord, i Begyndelsen afvikles noget mindre stærkt I