Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
472
ÆDELGRAN.
end i Rødgranbevoksninger, der vil sjældent være mange syge
Træer at hugge, og man kan vist ofte bevare en underste Etage,
maaske endog 2—3 Etager af undertrykte Træer, hvilket vistnok
har stor Betydning for Bevoksningen. Af Hensyn til Veddets
Godhed udmærker man Hovedtræer og afskærer de tørre Grene
(jfr. S. 441), men en jævn Fordeling er ikke saa vigtig her som
i Rødgran; det enkelte Træ vil forholdsvis godt kunne udnytte
selv et anseligt Vokserum. Tveger og krogede Træer, hvoraf
der findes flere end i Rødgran-, men færre end i Hvidgran-
bevoksninger, tages saa vidt muligt forlods; det samme gæidei
om kræftsyge Stammer. Omtrent fra det 50—60 de Aar bør del-
af Hensyn til Frøbæring og Udviklingen af vordende Overstan-
dere hugges stærkt. I øvrigt har man her i Landet ikke megen
Erfaring for, hvorledes ældre Bevoksninger af Ædelgran bør
behandles.
Dette gælder ogsaa om Jordbundsplejen, der sikkert har en
ikke ringe Betydning, naar vi tilstræber at forynge ved Selv-
saaning; ogsaa for den gamle Bevoksnings Tilvækst er det rime-
ligvis af Vigtighed at bevare eller om fornødent fremkalde en
god Mulddannelse. Langs Udkanter og Veje vil man i Regelen
ved lidt Bearbejdning kunne frembringe naturlig Opvækst lige-
som i Bøgeskoven (S. 241).
Her i Landet forekommer Ædelgranen i større Bevoksninger
kun som regelmæssig Højskov. I sin Hjemstavn behandles den
derimod meget ofte ved Plukhugst, og det fremhæves fra mange
Sider, at ingen anden Træart passer saa godt til denne Drifts-
form, »Ædelgranen synes skabt til Plukhugstdril't« *), hvilket
begrundes ved Opvækstens store Evne til at taale Skygge og
efter lang Tids Undertrykkelse at drage Fordel af rigeligere Lys,
Ungskovens Taalsomhed over for lavere Naboer, de store Træers
Evne til at bevare Tilvæksten og Sundheden indtil en høj Alder,
og endelig den rigelige Frøbæring der letter Foryngelse ved
Selvsaaning. Det er vel muligt, at vort Klima ikke tillader at
slaa den anførte Sætning fast her i Landet, men unægtelig vikle
Plukhugsten yde store Fordele: Opvæksten vilde være beskyttet
mod Nattefrost, Jordbunden vilde bevare et passende Maal af
Fugtighed, lige fjernt Ira Udtørring og fra Forsumpning, Mor-
dannelser var vistnok udelukkede og Stormskade ligesaa. Be-
handlingen vil i øvrigt have meget til fælles med, hvad der
*) L. Boppe: Traité de sylviculture, Paris-Nancy, 1889, S. 114. Jfr. K. Gayer:
Dei Waldbau, 4. Aufl., Berlin, 1898, S. 199, hvor der findes yderligere
Litteraturhenvisninger.