ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
472 ÆDELGRAN. end i Rødgranbevoksninger, der vil sjældent være mange syge Træer at hugge, og man kan vist ofte bevare en underste Etage, maaske endog 2—3 Etager af undertrykte Træer, hvilket vistnok har stor Betydning for Bevoksningen. Af Hensyn til Veddets Godhed udmærker man Hovedtræer og afskærer de tørre Grene (jfr. S. 441), men en jævn Fordeling er ikke saa vigtig her som i Rødgran; det enkelte Træ vil forholdsvis godt kunne udnytte selv et anseligt Vokserum. Tveger og krogede Træer, hvoraf der findes flere end i Rødgran-, men færre end i Hvidgran- bevoksninger, tages saa vidt muligt forlods; det samme gæidei om kræftsyge Stammer. Omtrent fra det 50—60 de Aar bør del- af Hensyn til Frøbæring og Udviklingen af vordende Overstan- dere hugges stærkt. I øvrigt har man her i Landet ikke megen Erfaring for, hvorledes ældre Bevoksninger af Ædelgran bør behandles. Dette gælder ogsaa om Jordbundsplejen, der sikkert har en ikke ringe Betydning, naar vi tilstræber at forynge ved Selv- saaning; ogsaa for den gamle Bevoksnings Tilvækst er det rime- ligvis af Vigtighed at bevare eller om fornødent fremkalde en god Mulddannelse. Langs Udkanter og Veje vil man i Regelen ved lidt Bearbejdning kunne frembringe naturlig Opvækst lige- som i Bøgeskoven (S. 241). Her i Landet forekommer Ædelgranen i større Bevoksninger kun som regelmæssig Højskov. I sin Hjemstavn behandles den derimod meget ofte ved Plukhugst, og det fremhæves fra mange Sider, at ingen anden Træart passer saa godt til denne Drifts- form, »Ædelgranen synes skabt til Plukhugstdril't« *), hvilket begrundes ved Opvækstens store Evne til at taale Skygge og efter lang Tids Undertrykkelse at drage Fordel af rigeligere Lys, Ungskovens Taalsomhed over for lavere Naboer, de store Træers Evne til at bevare Tilvæksten og Sundheden indtil en høj Alder, og endelig den rigelige Frøbæring der letter Foryngelse ved Selvsaaning. Det er vel muligt, at vort Klima ikke tillader at slaa den anførte Sætning fast her i Landet, men unægtelig vikle Plukhugsten yde store Fordele: Opvæksten vilde være beskyttet mod Nattefrost, Jordbunden vilde bevare et passende Maal af Fugtighed, lige fjernt Ira Udtørring og fra Forsumpning, Mor- dannelser var vistnok udelukkede og Stormskade ligesaa. Be- handlingen vil i øvrigt have meget til fælles med, hvad der *) L. Boppe: Traité de sylviculture, Paris-Nancy, 1889, S. 114. Jfr. K. Gayer: Dei Waldbau, 4. Aufl., Berlin, 1898, S. 199, hvor der findes yderligere Litteraturhenvisninger.