Haandbog I Skovbrug

PLUKHUGST. 473 gælder for Bøg (S. 243). Vi burde sikkert gøre Forsøg paa at lade et Par af vore ældre eller midaldrende Ædelgranbevoks- ninger gaa over til Plukhugstdrift, saa at man kan have et F or- billede eller et advarende Eksempel for Øje, naar de omfattende unge Kulturer, der udføres nu om Stunder, engang bliver til Storskov. I Lystskove og Alleer fortjener Ædelgranen en ikke ringe An- vendelse, ikke mindst fordi den hurtigt kan blive meget stor; ved Klampenborg findes saaledes en Ædelgran, der i Løbet af c. 130 Aar har opnaaet en Højde af 125 Fod, en Omkres 1.3 ni. fra Jorden al 12.4 Fod og et Rumfang af c. 700 Kubikfod. Ved Svenstrup findes endnu Rester af et Træ, som Biskop Svane skal have plantet c. 1660, og selv om Toppen gaar tabt, eller Stammen bliver hul, kan en gammel Ædelgran bevare Livet i mange Aar, med friske Skud Paa den hvidgraa Bark, undertiden med ny Topsætning. Hvor del- er Fred for Kreaturer, kan Træarten danne meget smukke Alleer, saaledes som ved Hvidkilde, men den skygger stærkt paa Vejen og Paa den tilstødende Jord. Denne Egenskab har Værdi, hvor man vil bruge den til Underlæ i mindre Anlæg paa vindaabne Steder; ’Ædelgranen er haardfør nok til at kunne anvendes i Smaaplantninger Paa god Bund og med ikke alt for udsat Beliggenhed, men den kan ikke bruges til levende Hegn i Hedeegnene« (E. Dalgas). Til Hækker i Haveanlæg kan den derimod godt anvendes. Ædelgranskovens Udbytte og Sortimenter svarer i Hoved- sagen til, hvad vi kan opnaa i Rødgranskoven, og en lignende Overensstemmelse viser sig i Stammens Form og Størrelse. Dog er Ædelgranen ofte den mest jævnføre at de to Arter, hvil- ket forhøjer Værdien, medens denne nedsættes ved, at 1 veger °g Bugter optræder noget hyppigere end hos Rødgranen. Frem- deles vil denne Træart hos os sjældent opnaa den kæmpemæs- sige Størrelse som Ædelgranen, der i høje Omdrifter kan levere de sværeste Bjælker og de længste Skibsmaster, som man kan sælge. Udbyttet af Udhugningen er indtil det 50 de Aar næppe saa stort som for Rødgran, undtagen hvor der er anvendt Saa- ning; derimod er Hovedbenyttelsen næsten altid stor. Eksempelvis anføres følgende Tal fra en Prøveflade i v. Langens Plantage ved Klampenborg: I Foraaret 1898, da Bevoksningen var c. 130 Aar gammel, fandtes der pr. Td. Land 238 Stammer med en Grundflade (i 1.3 m. Højde) af 372 Fod, en Højde af 124 Fod en Vedtnasse, naar Fornitallet sættes til 0.55, af c. 25 000 Kubik- fod. Alene Hovedbenyttelsen giver altsaa en (uægte) Gennemsnits- tilvækst af henved 200 Kbf. ; Træerne havde en jævn Diametertil- vækst af 2 mm. om Aaret; Massctilvækstprocenten var c. 1, og den løbende aarlige Tilvækst var følgelig c. 250 Kubikfod l). *) En lignende Prøveflademaaling fra samme Bevoksning samt tiere andre Maalinger af gamle Ædelgraner ere meddelte i Ch. LCtken: Den Langen-