474 ÆDELGRAN.
Naar Udhugningen medregnes, men der reduceres for Be-
voksningsrande m. v., vil man paa gode Voksesteder og ved
rationel Dyrkning vistnok kunne vente et gennemsnitligt Ud-
bytte pr. Td. Land af 200—250 Kubikfod. Tæthedsmaalene I
og 7’ er sandsynligvis større for Ædelgran end for nogen anden
Træart. Gavntræprocenten vil altid være meget høj, da Bevoks-
ningerne næsten udelukkende giver sundt og velformet Træ ; ved
en passende Behandling af Skoven vil kun Kvasset, det splintrede
Ved og enkelte stærkt krogede, kræftsyge eller fordærvede Styk-
ker blive til Brænde.
Allerede dette er et stort Fortrin, og naar hertil kommer
Ædelgranens mange andre udmærkede Egenskaber, er dens
Værdi som dansk Skovtræ uomtvistelig. Dens Fordringer til
Voksestedet vil begrænse Udbredelsen kendeligt; den vil ikke
kunne anvendes under saa forskellige Forhold som Rødgranen
eller Egen; men den vil blandt Naaletræerne faa en lignende
Plads som Bøgen blandt Løvtræerne; Skove af Ædelgran vil
blive de gode Naaletræjorders mest sikre Driftsform, og den
vil bedre end Rødgranen kunne danne en underordnet Bestand-
del af Løvskovene, med hvilke den kan have Omdrift til fælles.
Litteratur. H. Burckhardt: Säen und Pflanzen, 6. Aull., Trier,
1893. — P. E. Müller: Forelæsninger over Skovdyrkningslære,
1882—83 (autogr.).
ske Forstordning, 1899. Maalinger, der viser den anselige Vedmasse i en
lille Ædelgranbevoksning paa Palsgaard (Afd. 215), findes i den S. 409
Anin. 1 nævnte Ekskursionsberetning for 1897.