475
FEMTENDE KAPITEL
BJÆRG FYR
Blandt de mange fremmede Træarter, der c. 1800 forsøgs-
vis blev dyrkede i vore Skove, var ogsaa Bjærgfyrren (Pinus
montana Mill.), af hvilken man i 1798 indførte det første Pund
Frø fra Eisenach. Den lille og uanselige Art vakte i Begyn-
delsen ikke megen Opmærksomhed, men Planterne blev dog
anvendte forskellige Steder, og nogle er rimeligvis naaede til
Jægerspris Nordskov (Hornsved) og til Grevinge Skov i Ods-
herred, hvorfra Træarten senere er blevet udbredt over hele
Danmark; i et af Felterne omkring Linstows Grav i Folehave
Skov ved Hørsholm har der været plantet Bjærgfyr*), medens
nogle gamle Eksemplarer i Heder og Klitter vist tor største
Delen stammer fra tilfældigt indblandet Frø. Fra 1886 ei (len
franske Form af Bjærgfyrren dyrket i betydelig Udstrækning
efter at være indført af P. E. Müller. Danmark ligger for saa
vidt langt uden for Træartens naturlige Voksekres, som denne
kun omfatter Højbjærge og Moser i Mellemeuropa og Dele af
Øst-, Vest- og Sydeuropa, fra Pyrenæerne til Østkarpaterne, Ira
Apenninerne og Alperne til de mellemtyske Bjærge, men h\ei-
ken Nordeuropa eller de britiske Øer. Med Rette fremhæver
imidlertid P. E. Müller i sin værdifulde Monografi, at det ikke
er Jordbund eller Klima, men andre i Tilværelseskampen bedre
udrustede Arter, Eg og Skovfyr, der har holdt Bjærgfyrren borte
fra det nordlige Mellemeuropas Lavland og fra den skandinavi-
ske Halvø. Bjærgfyrren nøjes ogsaa i sin Hjemstavn med saa-
danne Steder, hvor intet andet Træ kan trives: det muldblottede
Fjældskred hvor Græs og andre Urter kun hist og her fæster
Bo, den magre sure Mose hvor de omgivende Granskove ikke
giver nogen Opvækst, og endelig Bjærgene oppe ved Irægrænsen.
De forskellige Voksesteder har frembragt Former af højst torskel-
lig Beskaffenhed, blandt hvilke vi især maa fremhæve følgende:
Den almindelige mellemeuropæiske Fonn er et lille Træ,
der tidligt danner liere Stammer, af hvilke en enkelt senere
undertrykker de andre, saa at det ender med at blive enstani-
met, men i Regelen er buglet ved Roden, først stærkt til den ene
*) If. velvillig Meddelelse fra Hr. Overførsler A. D. Bruhn. Endnu 1859 var
der vistnok enkelte Eksemplarer tilbage.