ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
475 FEMTENDE KAPITEL BJÆRG FYR Blandt de mange fremmede Træarter, der c. 1800 forsøgs- vis blev dyrkede i vore Skove, var ogsaa Bjærgfyrren (Pinus montana Mill.), af hvilken man i 1798 indførte det første Pund Frø fra Eisenach. Den lille og uanselige Art vakte i Begyn- delsen ikke megen Opmærksomhed, men Planterne blev dog anvendte forskellige Steder, og nogle er rimeligvis naaede til Jægerspris Nordskov (Hornsved) og til Grevinge Skov i Ods- herred, hvorfra Træarten senere er blevet udbredt over hele Danmark; i et af Felterne omkring Linstows Grav i Folehave Skov ved Hørsholm har der været plantet Bjærgfyr*), medens nogle gamle Eksemplarer i Heder og Klitter vist tor største Delen stammer fra tilfældigt indblandet Frø. Fra 1886 ei (len franske Form af Bjærgfyrren dyrket i betydelig Udstrækning efter at være indført af P. E. Müller. Danmark ligger for saa vidt langt uden for Træartens naturlige Voksekres, som denne kun omfatter Højbjærge og Moser i Mellemeuropa og Dele af Øst-, Vest- og Sydeuropa, fra Pyrenæerne til Østkarpaterne, Ira Apenninerne og Alperne til de mellemtyske Bjærge, men h\ei- ken Nordeuropa eller de britiske Øer. Med Rette fremhæver imidlertid P. E. Müller i sin værdifulde Monografi, at det ikke er Jordbund eller Klima, men andre i Tilværelseskampen bedre udrustede Arter, Eg og Skovfyr, der har holdt Bjærgfyrren borte fra det nordlige Mellemeuropas Lavland og fra den skandinavi- ske Halvø. Bjærgfyrren nøjes ogsaa i sin Hjemstavn med saa- danne Steder, hvor intet andet Træ kan trives: det muldblottede Fjældskred hvor Græs og andre Urter kun hist og her fæster Bo, den magre sure Mose hvor de omgivende Granskove ikke giver nogen Opvækst, og endelig Bjærgene oppe ved Irægrænsen. De forskellige Voksesteder har frembragt Former af højst torskel- lig Beskaffenhed, blandt hvilke vi især maa fremhæve følgende: Den almindelige mellemeuropæiske Fonn er et lille Træ, der tidligt danner liere Stammer, af hvilke en enkelt senere undertrykker de andre, saa at det ender med at blive enstani- met, men i Regelen er buglet ved Roden, først stærkt til den ene *) If. velvillig Meddelelse fra Hr. Overførsler A. D. Bruhn. Endnu 1859 var der vistnok enkelte Eksemplarer tilbage.