HUMÜSFORMER OG ALDANNELSER.
35
til nogen varig Forbedring af denne, med mindre man tilfører
den Stoffer, der kan virke omdannende paa Humusforbindel-
Fig. 19. Hededaunelse med Al-
tapper, Glusted Plantage.
serne. Man har iagttaget, at »Alen synker« og til sidst for-
svinder, naar Hedejorden omdannes til merglet og gødet Ager-
jord, selv om denne kun er Gensta
fladisk Bearbejdning, der ikke naar
den anden Side har Ramann vistnok
Ret i, al man snarere gør Jordbun-
den Skade end Gavn ved at gen-
nembryde Alen paa smaa Pletter
(gravede Huller) eller smalle Striber
(1. Eks. enkelte pløjede Furer). Hvis
Allaget bliver paa sin Plads, vil
Bruddet hurtigt heles, og hvis det
bringes op, vil der i dets Sted danne
sig et dybere liggende Lag, opstaa
en Grydedannelse i det store, sva-
rende til de Tapper og Gryder, soin
Alen danner omkring gamle Rødder
og Stubbe. En Undersøgelse af æl-
dre Hedekulturer, hvor Alens Gen-
nembrydning har været indskrænket
til saadanne Pletter eller Striber,
vil formentlig vise, at Rødderne
ikke har formaaet at trænge ned
til den sunde Undergrund, og man
tør næppe stole paa, at Kulturens
Trivsel her vil vedvare.
Fig. 19 viser mægtige tapformede
Forlængelser af Alen ned i Under-
grunden. Billedet stammer fra en
Lavning, temmelig nær ved det
Sted, hvorfra Fig. 18 er taget. Un-
der en kraftig Lyngvækst lindes 3
Tmr. Mor og lidt mindre Blysand;
dernæst 6—8 Tmr. Tørveagtig Al med Pletter af groft Sand og
4—6 Tmr. Humusal. Undergrunden er Sand, først groft, senere
fra 3 Fods Dybde noget finere. Fig. 20, der er taget fra en
nærliggende Bakkeskraaning med Fald mod SV., viser en meget
svag Lyngvækst (Lav i Bunden), knapt 2 Tmr. Mor og lidt
over 2 Tmr. Blysand; paa Grænsen mellem dette Lag og Alen
lindes en Del Smaasten, især Flint. Alen ligger, som sædvan-
ligt paa Bakkerne, højt; den bestaar af Tørveagtig Al stribevis
id for en temmelig over-
ned til Allaget; men paa