Haandbog I Skovbrug

34 TERRAIN OG JORDBUND. * ofte bliver flammet og plettet, skiftende lige fra brunsort til gul- brunt; som oftest er Tykkeisen i Bøgeskov 4—6 Tmr., men den kan naa 1—2 Fod; i Heden er Lagets Mægtighed gennem- gaaende lidt mindre. Paa de magre, lerfattige Sandjorder, der ikke byder megen Hindring for Udvadskning og Udstemning, vil Blysandsdannelsen foregaa i hele Overgrunden, og Allaget lejrer sig her i den øverste Del af Undergrunden. Hvor der er nogenlunde fugtigt, vil Oversiden af Humusalen ofte blive beklædt med en rust- farvet Skorpe, bestaaende af udfældet Jærnokker. Paa de reol- pløjede Arealer ser Brudstykkerne af dette Lag ud som en Mængde brune Potteskaar, der er spredte ud over Jorden*). I andre Tilfælde vil Alen være rigere paa Jærn end den tilstødende Undergrund, medens den Humusal, der findes paa frugtbarere Jorder, indeholder mindre Jærn end Undergrunden. Paa den magre, grovkornede Sandjord, hvor Humusalen optræder i Undergrunden, vil der tillige forekomme Tørve- agtig AI, en sortebrun eller sort Dannelse, der vistnok ligesom Leralen fremkommer ved Slenining, men lindes i Bunden af den udvadskede Overgrund, altsaa umiddelbart oven paa Humus- alen. Medens dennes Korn er omhyllede af rødbrune Humus- forbindelser, findes der i den tørveagtige Al mange hvide Sands- korn indblandede mellem nedstemmede Humuskul; Humussyre og humussure Salte binder det hele sammen til en tæt, under- tiden haard Masse, der ved Beliggenhed og Udseende er let at kende fra Humusalen, og som naar sin største Mægtighed paa de fugtige Hedejorder. Fælles for disse to Aldannelser er det, at de smuldrer hen, naar de udsættes for Luften, hvilket let forklares ved, at Bindemidlet er Humusforbindelser, der iltes under Luftens Adgang, ligesom de vejrsmuldrer hurtigt, naar de paavirkes af Frost og Tø, Væde og Tørre. De løsere og mindre udprægede Former af Humusal, de der sædvanlig be- nævnes Rødjord, kan sikkert ogsaa omdannes ved Dyrelivets blandende Indvirkning, naar Jordbundsdækket antager Former, der er gunstige for Udviklingen af et saadant Dyreliv. De mere udprægede og faste Dannelser maa derimod sønderdeles og bringes frem for Dagen ved Menneskets Arbejde. At bryde Laget, men i øvrigt lade det blive nede i Jorden, vil næppe føre *) Jfr. Forklaringen til Fig. 18 (S. 31). Emeis’s Beskrivelse i Mündener forstliche Hefte 3, 1893, S. 27 passer ganske paa danske Forhold. En lignende Dannelse fra Grønland omtales af P. E. Müller i Tillæget til »Studien über die natürlichen Humusformen c.