Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
492
BJÆRGFYR.
det samlede Udbytte bliver omtrent som før, nemlig 4400 Kbf.,
eller aarlig pr. Td. Land 4400 : 47 — 94 Kubikfod. Langt min-
dre er Udbyttet af Bjærgfyrbevoksninger paa sydbøhmisk
Tørvemose. Højalpernes krybende Kratformer udmærker sig il.
Wessely ved, at Rødder og underjordiske Stammer giver en
Vedmasse, der er 3—5 Gange saa stor som den Del af Buskene,
der lindes over Jorden.
Selv om Salget ikke kan dække Omkostningerne ved Ud-
slæbning af det tynde Kvas, maa man dog vogte sig for at lade
dette ligge paa Skovbunden, hvor det vilde forøge Brandfaren.
De tykkere Grene kan i Regelen sælges med Fordel og bør
fjernes i Løbet af Vinteren, da de ellers vil blive Opholdssted
for en Mængde skadelige Insekter, som herfra vil brede sig
videre.
En Prøveflade i den S. 481 nævnte Besaaning i Sonnerup Skov
Afd. 2 a*) gav følgende Resultater: I August 1898, da Bevoksningen
var 37 Aar gammel, indeholdt den pr. Td Land 4974 Stammer; c.
25 pCt. af Træerne var nu enstammede, omtrent lige saa mange
tostammede og Resten llerstaminede; fra 3 Fods Højde over Jorden
er næsten alle Stammer rette og lodret staaende. Middelhøjden var
17.4 Fod, Kroneforholdet 1/3—Stammegrundfladen 131 Fod,
Vedmassen 2200 Kubikfod. Bevoksningen var vist kun udhugget
een Gang, i 1893, og havde lidt under denne Mangel paa Hugst;
dog var Tilvækstprocenten 4.9, Højdetilvæksten 8 ctm., Diameter-
tilvæksten 1.2 mm.; Sundhedstilstanden var god; kun enkelte Træer
var angrebne af Rodfordærveren. Formtallene var gennemgaaende
høje; <f = 0.61; t = 1.27; /' = 0.77; e (uden Naale) — 0.26;
F = 0.97.
Lignende høje absolutte Formtal genfindes ogsaa andre
Steder, her saavel som i Udlandet, og synes altsaa at være ty-
piske for Arten. Barken er tynd, omtrent som hos Rødgran.
For Tiden er Bjærgfyrren uundværlig i vort Skovbrug, og
den vil sikkert i en overskuelig Fremtid vedblive at have stor
Betydning saavel i Heder som i Klitter, ikke blot fordi den alt
dækker et anseligt Areal, men ogsaa fordi den, set fra et Kul-
tivator-Standpunkt, er et fortrinligt Træ. Det gælder da om at
drage Nytte af dens gode Egenskaber uden at overse de mindre
gode, der hidtil vel ikke har vist sig saa stærkt, men som nok
i Fremtiden vil komme klarere for Dagen: Den vanskelige Af-
sætning, de mange Farer og Fjender, den mindre gode Beskyt-
telse af Jordbunden. For en Del kan Virkningen af disse
*) Ved Hr. Skovrider Kofoeds velvillige Bistand er der i 1898 indsamlet
Frø af de største og mest velformede Træer i denne smukke Bevoksning,
hvorefter det til Forsøg er udsaaet i forskellige Egne af Landet.