Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ANDRE DRIFTSFORMER.
491
lette os en senere Kultur med Eg eller Ædelgran. 1 il Plantning
paa Veje og i Alleer egner Bjærgfyrren sig ikke godt.
De Arealer, der ved Klitvæsenets Foranstaltning indtages til Træ-
plantning, maa af mange Grunde være store samlede Strækninger af
højst forskellig Beskaffenhed. Den overvejende Del kan bringes til
at bære cn Skovbevoksning, (1er forøger Egnens Beboelighed, sam-
tidig med at den sikrer den dæmpede Sandflugt mod at bi yde op
paa ny, hvorhos den hist og her giver virkeligt Udbytte, men de
fugtige Lavninger og de tørreste høje Bakker bør næppe tilplantes.
Klitsletterne kan, naar Grundvandets Stand reguleres, anvendes til
Græskultur, og paa Bakketoppene bør man nøjes med at frembringe
en Plantevækst af Buske, Halvbuske og Urter, thi Skovanlæg vil
her næppe give noget Udbytte, og »Klitten kan langt billigere gøres
uskadelig: Vil man aarligt og nøjagtigt blot dække Bunden og I la-
derne af alle de aabne Partier, saa lister Vegetationen sig langsomt
frem overalt, efterhaanden som Vinden selv nedbryder de stejle
Sider og de høje Toppe. Den Sandflugt, som alene sker fia de høje
Partier, gør ofte Gavn og ringe Fortræd, derfor kan man godt nøjes
med at dæmpe de lave *).
Paa de Voksesteder, hvor der overhovedet kan være Grund
til at dyrke Bjærgfyr, vil dens Udbytte altid blive beskedent;
over et aarligt Gennemsnit af 80 Kbl. pr. Fd. Land a il man
næppe naa, og selv dette. Tal vil kun passe for nogenlunde gun-
stige Forhold; paa de magreste Heder og Klitter vil det sikkert
blive kendelig mindre, undertiden ganske forsvindende. Ei-
faringer fra store samlede Bevoksninger mangler endnu**), men
til Vejledning anfører vi følgende Tal fra en af P. E. Müller
meddelt Udbyttetabel; Tallene er Kbf. pr. Td. Land; den gen-
nemsnitlige Tilvækst gælder for (50 Aars Alder (Divisor 57).
Løbende Tilvækst
ved Aar
30 40 50 60
111 118 108 90
Hovedbenyttelsen er her 4200 Kbl'. og den samlede Udhug-
ning kun 1500 Kbl',, hvorimod E. Dalgas ved 50aarig Omdiift
regner med 2000 Kbf. Hovedbenyttelse og 2200 Kbf. Udhugning;
*) .1 P F Bang: Noget om Klitvæsenets Virksomhed (borsttidende 1899),
hvor der ogsaa findes Oplysninger om Høfdebygning og Græskultur. An-
gaaende sidstnævnte Emne se ogsaa T. G. C. F. de Thygeson: Græskultur
paa Skagens Klitsletter, 1898; P. Feilbebg: Fra Heder og Enge, [1899?]
(litogrj; Beretning om Landbohøjskolens Skovbrugsekskursion 1899 (au-
togr.).
**) En Række Maalinger af Prøveflader og af enkelte Træer er meddelte i
Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B (af Redaktionen, efter Ch. Lütkens Manu-
skript).
Udhugningsudbytte Usniti
ved Aar Tilv.
30 40 50 60
30 40 44 35 100