ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
ANDRE DRIFTSFORMER. 491 lette os en senere Kultur med Eg eller Ædelgran. 1 il Plantning paa Veje og i Alleer egner Bjærgfyrren sig ikke godt. De Arealer, der ved Klitvæsenets Foranstaltning indtages til Træ- plantning, maa af mange Grunde være store samlede Strækninger af højst forskellig Beskaffenhed. Den overvejende Del kan bringes til at bære cn Skovbevoksning, (1er forøger Egnens Beboelighed, sam- tidig med at den sikrer den dæmpede Sandflugt mod at bi yde op paa ny, hvorhos den hist og her giver virkeligt Udbytte, men de fugtige Lavninger og de tørreste høje Bakker bør næppe tilplantes. Klitsletterne kan, naar Grundvandets Stand reguleres, anvendes til Græskultur, og paa Bakketoppene bør man nøjes med at frembringe en Plantevækst af Buske, Halvbuske og Urter, thi Skovanlæg vil her næppe give noget Udbytte, og »Klitten kan langt billigere gøres uskadelig: Vil man aarligt og nøjagtigt blot dække Bunden og I la- derne af alle de aabne Partier, saa lister Vegetationen sig langsomt frem overalt, efterhaanden som Vinden selv nedbryder de stejle Sider og de høje Toppe. Den Sandflugt, som alene sker fia de høje Partier, gør ofte Gavn og ringe Fortræd, derfor kan man godt nøjes med at dæmpe de lave *). Paa de Voksesteder, hvor der overhovedet kan være Grund til at dyrke Bjærgfyr, vil dens Udbytte altid blive beskedent; over et aarligt Gennemsnit af 80 Kbl. pr. Fd. Land a il man næppe naa, og selv dette. Tal vil kun passe for nogenlunde gun- stige Forhold; paa de magreste Heder og Klitter vil det sikkert blive kendelig mindre, undertiden ganske forsvindende. Ei- faringer fra store samlede Bevoksninger mangler endnu**), men til Vejledning anfører vi følgende Tal fra en af P. E. Müller meddelt Udbyttetabel; Tallene er Kbf. pr. Td. Land; den gen- nemsnitlige Tilvækst gælder for (50 Aars Alder (Divisor 57). Løbende Tilvækst ved Aar 30 40 50 60 111 118 108 90 Hovedbenyttelsen er her 4200 Kbl'. og den samlede Udhug- ning kun 1500 Kbl',, hvorimod E. Dalgas ved 50aarig Omdiift regner med 2000 Kbf. Hovedbenyttelse og 2200 Kbf. Udhugning; *) .1 P F Bang: Noget om Klitvæsenets Virksomhed (borsttidende 1899), hvor der ogsaa findes Oplysninger om Høfdebygning og Græskultur. An- gaaende sidstnævnte Emne se ogsaa T. G. C. F. de Thygeson: Græskultur paa Skagens Klitsletter, 1898; P. Feilbebg: Fra Heder og Enge, [1899?] (litogrj; Beretning om Landbohøjskolens Skovbrugsekskursion 1899 (au- togr.). **) En Række Maalinger af Prøveflader og af enkelte Træer er meddelte i Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B (af Redaktionen, efter Ch. Lütkens Manu- skript). Udhugningsudbytte Usniti ved Aar Tilv. 30 40 50 60 30 40 44 35 100