Haandbog I Skovbrug

o B.JÆRGFYR. meget regelmæssig, bør man udmærke Hovedtræer, ikke lor at frembringe værdifuldt Gavntræ, men for at styrke Bevoksningen. Grenekapning er der ingen Grund til at anvende, undtagen i blandede Kulturer hvor man skal lysne for Granerne, og paa Hovedtræerne i saadanne rene Bevoksninger der skal overholdes til 70—80 Aars Alder. Da Bjærgfyrren er et Lystræ, maa Ud- hugningen føres temmelig stærkt, og Sneens Tryk paa de bøje- lige Grene vil hurtigt lukke de opstaaede Smaahuller; i Klitterne har man dog erfaret, at en meget stærk Hugst har skadet Højde- væksten. Iagttagelse af Kroneforhold og Tilvækst vil lier være den bedste Vejledning; Stamtallet er ikke meget oplysende, da det paavirkes saa stærkt af, om Bevoksningen er enstammet eller ikke, og Jordbunden er i den unge Bevoksning kun dæk- ket af Naale, medens den senere, alt efter som den er mere eller mindre mager, overtrækkes med et Lag Lav, Mos eller Græs, hvis Virkning paa Mulddannelse og Fugtighedsforhold vi ikke kender. I det lave Krat, der vil komme, frem paa magre Klitbakker, bør man nøjes med at borttage syge og udgaaede Træer eller Trædele*). Det er ganske naturligt, at der endnu ikke har udviklet sig nogen Praksis for dordbundspleje paa Bjærgfyrrens Arealer, men som alle Lystræer trænger den til en beskyttende Under- vækst, hvis Frembringelse paa de usle Voksesteder maaske vil byde store Vanskeligheder, og det er sikkert paa Tide at under- søge, hvilke Arter der her skal anvendes. Undervækst af høje Træer er udelukket; man har kun Valget mellem forskellige Slags Stævningsskov af Buske eller Træer. Det er hidtil især som regelmæssig Højskov, at man har dyrket Bjærgfyrren her i Landet, men ogsaa andre Driftsformer har en ikke ringe Betydning. J. Bang har udtalt sig for, at en Del af Klit- skovene burde drives i Plukhugst med Foryngelse ved Selvsaaning, og Forsøg i denne Retning vilde sikkert have stor Interesse. I He- derne har man plantet en Mængde Hegn af Bjærgfyr, og Plantning af denne Træart har det Fortrin at være billig samt at kunne lykkes selv paa magert Sand og i lyngsur Hede; men med Aarene vil slige Hegn, hvis de ikke klippes skraat og staar frit for Solen, blive aabne forneden og ofte tillige lægge sig ud over Markerne; de kan ikke i Holdbarhed og Tæthed maale sig med Hegn af Hvidgran (S. 452). Ogsaa i Smaaplantninger og Lystskov har man ofte anvendt Bjærg- fyrren. En varig Plads fortjener den kun paa de daarligste Vokse- steder, men her kan den som ung ogsaa gøre en smuk Virkning, naar Terrainet ikke er for flad! ; paa bedre Jord giver den i Løbet af faa Aar .godt Underlæ, og siden vil den som Forkultur ofte kunne *) Om Udhugning se, foruden de S. 493 nævnte Kilder, C. Dalgas i Hede- selskabets Tidsskrift 1895, S. 28, 38; 1896, S. 185.