Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
494
SEKSTENDE KAPITEL
SKOVFYR
Samtidig med, at Røhl og v. Langen indførte Rødgranen
til Danmark, dyrkede de ogsaa Skovfyr (Pinus silvestris L.), og
allerede inden Udgangen af det 18 de Aarhundrede var denne
Træart ved Kulturens Hjælp udbredt til de fleste Egne af Landet,
ja den blev endog dyrket i langt større Udstrækning end nu.
De sidste Rester af Fortidens store oprindelige Fyrreskove var
næppe forsvundne *), da man anlagde de første Kulturer, og
Skovfyrrens naturlige Voksekres omfatter den største Del af
Europa, bl. a. Skandinavien indtil Nordkysten af Norge, Finland
og Rusland saavel soin den nordtyske Slette og Skotland, altsaa
de fleste af vore Nabolande. Mangelen af vildtvoksende Skovfyr
i England, Irland, Nord- og Vestfrankrig samt Nederlandene og
Dele af Nord vestty skland kan dog tyde paa, at Vesterhavskyster-
nes Klima ikke er den absolut gunstigt, og jo længere man
fjerner sig fra Europas Vestside, desto mere herskende bliver
Træarten, hvis Østgrænse findes dybt inde i Sibirien og Midt-
asien. I Mellemeuropa optræder Skovfyrren især paa Sletter og
i Lavbjærge, men i Skandinavien gaar den højere mod Nord
og højere op paa Bjærgene end Rødgranen. Paa mange Steder
har den maattet vige for mere skyggetaalende Arter: Eg, Rød-
gran og Bøg, men endnu dækker den uhyre Strækninger, og
den er afgjort Hovedtræet i S verrig, Finland, Nordrusland og
Nordtyskland. Vi indfører store Masser Fyr som Tømmer,
Planker og Bræder, især fra Skandinavien og Finland, for en
stor Del Varer der godt kunde frembringes her i Landet.
Skovfyrrens Udbredelse i Danmark er ikke meget betydelig;
de største samlede Bevoksninger lindes ved Tisvilde og Adserbo,
paa Bornholm, i Djursland og i Vestfyn; anselige Rester af de
store Kulturer fra Tiden omkring 1800 forekommer endnu ved
Bramme, nordvest for Sorø, og spredte Smaaholme af 50—100
Aar gammel Fyrreskov optræder rundt om i alle Egne af Øerne
*) Jfr., foruden den S. 396 Anm. 1—2 anførte Litteratur, Chr. Vaupell: De
nordsjællandske Skovmoser, 1851. I. S. Deichmann Branth: Fyrreskovens
undergang på Lesø (Botanisk Tidsskrift Bd. 1, 1872); Geologiske Forhold
i det nordligste Jylland (Tidsskrift for populære Fremstillinger af Natur-
videnskaben 1881). E. Rostrup i Botanisk Tidsskrift Bd. 22. K. J. V.
Steenstrup i Tidsskrift for Skovvæsen 1896 A, Side 82.